Den svære vej

Maggie Gyllenhaal har en fremragende hovedrolle som titlens Sherry, der kommer ud efter tre år i fængsel. Hvad hun havde lavet, får man aldrig præcist at vide, men det hang sammen med at skaffe penge til stoffer. Nu er hun så clean og vil gerne starte et rigtigt liv og især kunne tage sig af sin datter.

Filmen bliver udelukkende fortalt med Sherry i fokus, og den er et hudløst stykke socialrealisme. På den ene side er der den åbenlyse smerte ved at være blevet reduceret til et nummer i systemet, hvor diverse funktionærer betragter Sherry som ingenting, og nogle ikke er blege for at udnytte hende. Samtidig er der det svære møde med familien, som har passet datteren, og hvor der ligger meget lort i bagagen. Og endelig er der ikke mindst Sherrys kamp med sig selv, hvor den nemme løsning med at stikke en sprøjte i armen hele tiden lurer, når modstanden bliver for stor.

Maggie Gyllenhaal spiller Sherry med en enorm indlevelse, helt uden hæmninger. Hun formår at være hele filmen, så man både føler en stor sympati for hende, men samtidig ikke er i tvivl om, at hun er fucked-up. Blandt de andre skuespillere er det især Danny Trejo, der skiller sig ud i en usædvanligt nænsom rolle som fyren, Sherry møder i sin anonyme narkomaner-gruppe - men generelt bliver der spillet glimrende.

"SherryBaby" er i det hele taget vellavet. Den er tydeligt skudt på et indie-budget, men forfatter-instruktør Laurie Collyer får den til at hænge godt sammen i en afdæmpet stil, hvor billedsiden er gennemført bleg. Det er en glimrende lille film - et stærkt portræt af et menneske, som inderligt ønsker at gøre det rigtige, men har meget svært ved at finde den rette vej.