Gilliams ringeste
2.0
Tja ... Terry Gilliams dårligste film hidtil. Ideen med at skrive Brødrene Grimm om til to svindlere, der sætter mekaniske hekse op og derefter tager betaling for at fjerne dem, er ellers fin nok. Også twistet med, at de så selv bliver konfronteret med en forbandet skov, der faktisk er magisk. Men derfra er det blevet til et usammenhængende manuskript og ditto film.
Problemet er først og fremmest, at filmen er alt for forceret. Både forceret morsom og forceret dramatisk. Den er slet, slet ikke så sjov, som den gerne vil være, og konflikterne mellem personerne bliver bare platte, når alt og alle absolut skal overspille. Jonathan Pryce tager prisen som en hysterisk fransk general, hvis plotlinje burde have været skrevet helt ud. Men Peter Stormare er også slem som italiensk torturmester med toupé. Der er lidt Monty Python gone bad over det. Heath Ledger og Matt Damon er heller ikke for gode som titlens brødre.
Der er noget godt i Gilliams karakteristiske visuelle stil med sære kostumer, syrede indfald og dynamisk kameraføring. Og det er selvfølgelig charmerende, når filmen leger de kendte folkeeventyr ind i plottet fra en ny vinkel. Men det drukner i turboklipning, scener kastet ind hulter til bulter og alt for mange høhø-momenter, der ikke fik mig til at grine.
Denne gang burde Gilliam vist have lyttet til kritik i stedet for at holde fast i sin personlige vision - for den har skabt noget, der er værre end hans Münchhausen-film.
Problemet er først og fremmest, at filmen er alt for forceret. Både forceret morsom og forceret dramatisk. Den er slet, slet ikke så sjov, som den gerne vil være, og konflikterne mellem personerne bliver bare platte, når alt og alle absolut skal overspille. Jonathan Pryce tager prisen som en hysterisk fransk general, hvis plotlinje burde have været skrevet helt ud. Men Peter Stormare er også slem som italiensk torturmester med toupé. Der er lidt Monty Python gone bad over det. Heath Ledger og Matt Damon er heller ikke for gode som titlens brødre.
Der er noget godt i Gilliams karakteristiske visuelle stil med sære kostumer, syrede indfald og dynamisk kameraføring. Og det er selvfølgelig charmerende, når filmen leger de kendte folkeeventyr ind i plottet fra en ny vinkel. Men det drukner i turboklipning, scener kastet ind hulter til bulter og alt for mange høhø-momenter, der ikke fik mig til at grine.
Denne gang burde Gilliam vist have lyttet til kritik i stedet for at holde fast i sin personlige vision - for den har skabt noget, der er værre end hans Münchhausen-film.
20/06-2007
