The American Dream
3.0
Historien om Jim Braddock er så meget The American Dream, at det næsten er ufatteligt. En nogenlunde talentfuld bokser, der efter nogle år som træt journeyman må opgive karrieren, ender med forefaldende havnearbejde og tiggeri under Depressionen - men så får en tilfældig chance for et comeback, der fører til VM-titlen i sværvægt.
Ron Howards film om Braddock er godt håndværk, men også længe om at komme i gang og underligt uvedkommende. Jeg har set gribende film om Depressionen, men her bliver den vist i et sært romantisk lys, der virker helt skævt. Først når Braddocks comeback begynder, tager filmen fart med gode scener og fint instruerede boksekampe. Det er faktisk ret imponerende, at Howard kan skabe så meget spænding i kampe, jeg på forhånd kendte udfaldet af.
Russell Crowe gør det o.k. som Braddock, men er hæmmet af at have relativt lidt at arbejde med. Braddock er en simpel good guy; en god mand, der bare vil skabe et godt liv for sin kone og børn. Konen spiller Renée Zellweger med lidt for meget tudefjæs, så det gode skuespil overlades i høj grad til Paul Giamatti, der er fed som Braddocks speedsnakkende manager. "Come on, we both know the name of this game. And it sure as hell ain't pugilism."
Så alt i alt en lidt fodslæbende, overromantisk sag, der trods vellavede boksescener og generelt godt håndværk ikke kommer højere end tre stjerner hos mig.
Ron Howards film om Braddock er godt håndværk, men også længe om at komme i gang og underligt uvedkommende. Jeg har set gribende film om Depressionen, men her bliver den vist i et sært romantisk lys, der virker helt skævt. Først når Braddocks comeback begynder, tager filmen fart med gode scener og fint instruerede boksekampe. Det er faktisk ret imponerende, at Howard kan skabe så meget spænding i kampe, jeg på forhånd kendte udfaldet af.
Russell Crowe gør det o.k. som Braddock, men er hæmmet af at have relativt lidt at arbejde med. Braddock er en simpel good guy; en god mand, der bare vil skabe et godt liv for sin kone og børn. Konen spiller Renée Zellweger med lidt for meget tudefjæs, så det gode skuespil overlades i høj grad til Paul Giamatti, der er fed som Braddocks speedsnakkende manager. "Come on, we both know the name of this game. And it sure as hell ain't pugilism."
Så alt i alt en lidt fodslæbende, overromantisk sag, der trods vellavede boksescener og generelt godt håndværk ikke kommer højere end tre stjerner hos mig.
22/06-2007
