Pingvinerne er seje
3.0
Grundlæggende set er "Madagascar" en moderne animationsfilm, som vi kender dem fra Hollywood. Let i stilen med en simpel historie, der handler om at turde kaste sig ud i livet, og hvor vigtigt det er at have gode venner. Her er vennerne fire dyr fra Central Park Zoo i New York, der ved en fejl havner på Madagascar, hvor de for første gang møder vildmarken.
Blandt dem er det især Chris Rock, der stjæler showet som jivende zebra. Men også Ben Stillers brovtne løve, Jada Pinkett Smiths stormoderlige flodhest og David Schwimmers hypokonder-giraf fungerer fint. Animatorerne har gjort en del ud af få nogle af skuespillernes træk med i figurerne, og det virker overraskende godt.
Da de endelig lander på Madagascar, viser øen sig naturligvis at være fyldt med lemurer. Som har en konge, der er lige præcis, som en lemurkonge skal være - med meget smuk stemmeføring af Sacha Baron Cohen.
Som mange andre animationsfilm er "Madagascar" en lang række visuelle og sproglige gags, der ikke nødvendigvis hænger specielt godt sammen. Men der er heldigvis ikke noget sødsuppe-musik - her bruger filmen i stedet forskellige gamle hits, hvilket blandt andet giver en smuk montage til Louis Armstrongs "What a Wonderful World". Der er også en klar hyldest til "Fantasia" i en scene, hvor løven bliver bedøvet - men ellers er animationerne primært solidt håndværk.
I det hele taget er der ikke rigtig noget ved "Madagascar", som ikke er set før. Historie, karakterer, animationer, jokes - det hele kører ad velkendte linjer og er temmelig forudsigeligt.
Det er dog afgjort et plus, at der ikke er nogen små skabninger, der render rundt i kanten af filmen og er hysterisk nuttede. Eller rettere: Sådan én er der, men den må så også finde sig i at være prügelknabe for de andre lemurer.
Og pingvinerne er alt for mægtige.

24/06-2007