Dansk gyseropkog
3.0
Hans Fabian Wullenwebers Cecilie er på flere måder et sympatisk dansk forsøg i en genre, som eller amerikanerne og især asiaterne har taget til sig. Og desværre ses det i Cecilie, som er et opkog over de seneste års film i genren. Således er Cecilie ikke nogen dårlig film. Den er bare heller ikke særlig god.
Historien om den skrøbelige Cecilie, som ser syner og langsomt trækkes ind i en verden fremmed for de fleste følger en skabelon så velkendt at man ca. 10 min inde i filmen ved, hvad man skal se de sidste 80 min. Især de asiasiske inspirationer er tydelige. Dette er en stor svaghed i filmen, da den aldrig rigtigt bliver spændende, og kun få gange i filmens start formår den at skræmme en smule.
Filmen skal roses for en stemningsfuld fotografering, som klart er dens stærkeste kort. Cecilie har formentlig ikke haft det største budget, men flot ser den ud, og specielt scenerne med snefald er smukke.
På skuespillersiden er filmen stærkt besat med en række store danske navne. Sonja Richter i den altdominerende hovedrolle er dog mere manisk og irriterende end medlidenhedsskabende. Dette er især i filmens start, mens troværdigheden hæves i løbet af filmen. Claus Riis Østergaard er god som den uforstående kæreste. Anders W. Bertelsen, som jeg normalt synes er glimrende, virker malplaceret som den alvorlige læge, mens Lars Mikkelsen virker ligegyldigt og uengageret i hans rolle.
Som Carcajou nedenfor mener jeg, at filmen ville blive totalt overset, hvis den ikke havde været dansk. At en anmelder kalder den årets danske film, må i hvert fald være en joke. Der findes masser af filmen i genren, som formår at skræmme væsentlig mere.
Min kritik er rimelig hård, men jeg mener stadig Cecilies postive elementer er så gode, at filmen sagtens kan ses. Den er blot middelmådig på næsten alle målestokke, måske med det tekniske niveau over middel, mens selve manuskriptet ligger under. Bedre held næste gang Hans Fabian Wullenweber. Med et bedre og ikke mindst mere skræmmende manuskript tror jeg sagtens, at du kan lave en glimrende film.
Historien om den skrøbelige Cecilie, som ser syner og langsomt trækkes ind i en verden fremmed for de fleste følger en skabelon så velkendt at man ca. 10 min inde i filmen ved, hvad man skal se de sidste 80 min. Især de asiasiske inspirationer er tydelige. Dette er en stor svaghed i filmen, da den aldrig rigtigt bliver spændende, og kun få gange i filmens start formår den at skræmme en smule.
Filmen skal roses for en stemningsfuld fotografering, som klart er dens stærkeste kort. Cecilie har formentlig ikke haft det største budget, men flot ser den ud, og specielt scenerne med snefald er smukke.
På skuespillersiden er filmen stærkt besat med en række store danske navne. Sonja Richter i den altdominerende hovedrolle er dog mere manisk og irriterende end medlidenhedsskabende. Dette er især i filmens start, mens troværdigheden hæves i løbet af filmen. Claus Riis Østergaard er god som den uforstående kæreste. Anders W. Bertelsen, som jeg normalt synes er glimrende, virker malplaceret som den alvorlige læge, mens Lars Mikkelsen virker ligegyldigt og uengageret i hans rolle.
Som Carcajou nedenfor mener jeg, at filmen ville blive totalt overset, hvis den ikke havde været dansk. At en anmelder kalder den årets danske film, må i hvert fald være en joke. Der findes masser af filmen i genren, som formår at skræmme væsentlig mere.
Min kritik er rimelig hård, men jeg mener stadig Cecilies postive elementer er så gode, at filmen sagtens kan ses. Den er blot middelmådig på næsten alle målestokke, måske med det tekniske niveau over middel, mens selve manuskriptet ligger under. Bedre held næste gang Hans Fabian Wullenweber. Med et bedre og ikke mindst mere skræmmende manuskript tror jeg sagtens, at du kan lave en glimrende film.
24/06-2007
