Filmen om Milo
3.0
Zlatko Buric havde sit livs rolle i "Pusher", og det har han sådan set stadig i treeren, hvor Milo nu får lov at fylde en hel film.
Filmen udspiller sig på ca. 24 timer - en dag i Milos liv, hvor han både skal stå for maden til sin datters fødselsdag, rode sig ind og ud af en kikset narkohandel og forsøge at holde sig stoffri. Det er en film om en midaldrende, træt gansterboss, der forsøger at holde fast i sit selvbillede som en stor mand.
Men det bliver ærligt talt noget rod. Handlingen er usammenhængende, og Nicolas Winding Refn overdriver det nære portræt af gangsterbossen. Der er alt for mange skud af Milo, der nisser rundt, og det betyder, at filmen er ekstremt længe om at komme i gang. Den sidste halvdel går væsentligt bedre, men helhedsindtrykket er altså: Rod.
Derfor bliver "Pusher 3" den dårligste film i trilogien, ikke mindst sammenlignet med den ekstremt skarptskårne toer. Men den har stadig mange fine ting - blandt andet et fantastisk portræt af et lovløst Skygge-Danmark, hvor folk taler serbokroatisk, albansk, tyrkisk, polsk og et par sprog til i én pærevælling.
Marinela Dekic (kendt fra "Robinson Ekspeditionen") er fed som bidsk mafiaprinsesse, og Buric *er* jo bare Milo. Det er også herligt, at Slavko Labovic igen dukker op som skaldet jugo-gangster - men til gengæld er Ilyas Agac rigtig skidt castet som filmens tyrkiske hovedmand.
Og så går "Pusher 3" langt ud over kanten for, hvad der tidligere er vist af vold i danske film. Jeg syntes, det var en fed scene, men der er nok nogle, der vil finde det frastødende.
Jeg undres over mange af de valg, Winding Refn har taget her - men det er stadig en film, der er værd at se, hvis man har været med på de to andre.
Filmen udspiller sig på ca. 24 timer - en dag i Milos liv, hvor han både skal stå for maden til sin datters fødselsdag, rode sig ind og ud af en kikset narkohandel og forsøge at holde sig stoffri. Det er en film om en midaldrende, træt gansterboss, der forsøger at holde fast i sit selvbillede som en stor mand.
Men det bliver ærligt talt noget rod. Handlingen er usammenhængende, og Nicolas Winding Refn overdriver det nære portræt af gangsterbossen. Der er alt for mange skud af Milo, der nisser rundt, og det betyder, at filmen er ekstremt længe om at komme i gang. Den sidste halvdel går væsentligt bedre, men helhedsindtrykket er altså: Rod.
Derfor bliver "Pusher 3" den dårligste film i trilogien, ikke mindst sammenlignet med den ekstremt skarptskårne toer. Men den har stadig mange fine ting - blandt andet et fantastisk portræt af et lovløst Skygge-Danmark, hvor folk taler serbokroatisk, albansk, tyrkisk, polsk og et par sprog til i én pærevælling.
Marinela Dekic (kendt fra "Robinson Ekspeditionen") er fed som bidsk mafiaprinsesse, og Buric *er* jo bare Milo. Det er også herligt, at Slavko Labovic igen dukker op som skaldet jugo-gangster - men til gengæld er Ilyas Agac rigtig skidt castet som filmens tyrkiske hovedmand.
Og så går "Pusher 3" langt ud over kanten for, hvad der tidligere er vist af vold i danske film. Jeg syntes, det var en fed scene, men der er nok nogle, der vil finde det frastødende.
Jeg undres over mange af de valg, Winding Refn har taget her - men det er stadig en film, der er værd at se, hvis man har været med på de to andre.
26/06-2007
