Håndholdt overvågning
4.0
”Red Road” er Andrea Arnolds første spillefilm (hun vandt for nylig en Oscar for sin kortfilm ”The Wasp”), og filmen er lavet i et dansk samarbejde med Zentropa og Lone Scherfig samt Anders Thomas Jensen. Der skulle eftersigende være planer om to film med de samme karakterer, men af andre instruktører. Det ville ikke være af vejen, da Andrea Arnold får meget ud af disse karakterer.
Jackie (Kate Dickie) arbejder som CCTV-kameraovervåger. Hun betragter mennesker i de gader og stræder omgivet af kæmpestore slidte betonbygninger, og hun kontakter politiet, når hun ser noget kriminelt. En nat genkender hun en tidligere straffet mand (Tony Curran) fra sin fortid, og hun giver sig til at overvåge ham og skygge ham i den trøstesløse betonklods han bor i på Red Road.
”Red Road” kan både kategoriseres som et socialrealistisk drama og en thriller, men den afslører først sin sande form til sidst. Igennem filmen får vi ikke noget at vide om Jackies motivationer, som hun kommer tættere og tættere ind på livet af manden. Nervepirrende tæt. Filmens distance og usikkerhed i forhold til hovedpersonens motivationer skaber en stor spænding og uro, da fantasien får mulighed for at løbe løbsk. Netop derfor skuffede slutningen mig en smule, da mine fantasier var vildere og måske mørkere end filmens virkelighed.
Men undervejs er Arnolds film fascinerende med billederne af paranoide overvågningskameraer, der overvåger trøstesløse, mennesketomme gader. Disse kameraer sammen med den evigt grå himmel over Glasgow siger mere om Jackie end nogen uddybende forklaringer ville gøre. Vi følger Jackie med et håndholdt kamera til lyden af lav ambient støj på samme måde, som hun følger andre med overvågningskameraerne. Vi kender ikke hele historien om dem, vi følger, men som nysgerrige, småparanoide voyeurister følger vi med alligevel.
Se den mens den er biografaktuel.
Jackie (Kate Dickie) arbejder som CCTV-kameraovervåger. Hun betragter mennesker i de gader og stræder omgivet af kæmpestore slidte betonbygninger, og hun kontakter politiet, når hun ser noget kriminelt. En nat genkender hun en tidligere straffet mand (Tony Curran) fra sin fortid, og hun giver sig til at overvåge ham og skygge ham i den trøstesløse betonklods han bor i på Red Road.
”Red Road” kan både kategoriseres som et socialrealistisk drama og en thriller, men den afslører først sin sande form til sidst. Igennem filmen får vi ikke noget at vide om Jackies motivationer, som hun kommer tættere og tættere ind på livet af manden. Nervepirrende tæt. Filmens distance og usikkerhed i forhold til hovedpersonens motivationer skaber en stor spænding og uro, da fantasien får mulighed for at løbe løbsk. Netop derfor skuffede slutningen mig en smule, da mine fantasier var vildere og måske mørkere end filmens virkelighed.
Men undervejs er Arnolds film fascinerende med billederne af paranoide overvågningskameraer, der overvåger trøstesløse, mennesketomme gader. Disse kameraer sammen med den evigt grå himmel over Glasgow siger mere om Jackie end nogen uddybende forklaringer ville gøre. Vi følger Jackie med et håndholdt kamera til lyden af lav ambient støj på samme måde, som hun følger andre med overvågningskameraerne. Vi kender ikke hele historien om dem, vi følger, men som nysgerrige, småparanoide voyeurister følger vi med alligevel.
Se den mens den er biografaktuel.
27/06-2007
