McClane tilbage for fuld oldschool udblæsning
6.0
Yuppie-kay-yae motherfucking motherfucker!!! Jeg havde lyst til at råbe det ud over hele biografsalen efter at have oplevet årets fedeste popcornactionbrag (nu må vi se hvad Transformers kan præsterere). Die Hard 4.0 er en hæsblæsende forestilling fra første til sidste sekund i et sindsygt tempo med Willis tilbage i hans glansrolle som den ultracoole John McClane.
Man kunne på forhånd frygte, at Wiseman der - trods to fede Underworld film - ikke regnes blandt instruktørsværdvægterne ville formå at løfte den tunge Die Hard arv. At kombinere de første tre films charme, 80/90 actionstil med nutidens krav til tempo og visuel lir, men det lykkedes over alt forventning. Die Hard 4.0 lever op til fordums coole tilgang til actiongenren og er helt i rette Die hard ånd.
Igen har vi en ond ond skurk, der både går efter at smadre USA, sikre personlig monitær vinding og i løbet af filmen stræbe efter en personlig vendetta mod McClane. Plottet er opdateret elegant til nutiden terrortrusler med rod i vores afhængighed af cyberspace og de teknologiske hjælpemidler, som et uundværligt værktøj til at styre verden med. The Bad Guys rammer hurtigt og hårdt og ti min inde i filmen er alt kaos og ingen ser sig tilbage resten af filmen.
Timothy Olyphant gør det ganske glimrende som filmens skurk. Vi får næppe igen nogensinde en så suveræn skurk som Rickmans Hans Gruber og i den klasse er Olyphant slet ikke. Men han er virkelig led og et ok match up til McClane. Og her er en af filmens styrke. Willis er tilbage i topform som McClane. Hans bad ass attitude er perfekt, han er sjov, og det ser ud som om, at Willis ikke har lavet andet end at være McClane siden den seneste film. At filmens absolutte hovedperson og trækplaster er troværdig i en 12 år ældre udgave må tilskrives både Willis og Wiseman. I naturlig forlængelse kan nævnes, at filmen har en samme fede humor med knastørre oneliners og Willis med et smil på læben i selv de mest pressede situationer. Sådan McClane.
Action er der i læssevis af og den er super super fed hele vejen igennem. Der er virkelig drøn på fra starten vekslende mellem biljagt, bil vs. helikopter jagt, ildkamp en masse, vilde overdrevne eksplosioner, nævekamp, kung fu slagscener og den afsluttende helt eksceptionelle lastbil vs. jægerfly destruktionsmarathon, hvor der bliver smadret mere end i 10 normale actionfilm tilsammen. Samtlige scener er fedt eksikveret og man rives i sjælden grad uden pusterum overhovedet. Kameraet flyver elegant rundt, men der går ikke totalt mtv klipning i den, således at båndet til de "gamle" holdes intakt.
Jeg var blæst væk af de actionscener. Nogen vil muligvis mener, at de overdriver mere end hvad godt er. Men dette er hvad jeg forventer af en Die Hard film. Actionspeederen er dog trykket ekstra i bund ift. de tidligere film.
Filmen har enkelte små svagheder. Ind imellem er dialogen lidt for meget hollywood, og enkelte steder må man sluge nogle handlingsmæssige kameler i underholdningens navn. Tillige er manuskriptet tydeligvis ikke baseret på en Dostojevskij roman, men sådan er de øvrige film i serien også, og andet forventer man som publikum ikke.
Die Hard serien er i forvejen blandt mine favoritter, og denne fjerde del i serien, som jeg i første omgang havde på fornemmelsen ville være en rigtig skidt idé, forstærker bestemt kun min begejstring. Den er nervepirrende spændende, har en sjældent set medrivende visuel billedeside, et højt højt tempo, er ultra cool og sjov på den rigtige måde. Kort sagt er det hollywood underholdning af højeste karat. Wellcome back McClane. Indenfor genren fås det ikke meget bedre. Du går et fuldt hus i bare begejstring. Jeg kan ikke vente med at gense dette underholdningsoverflødighedshorn af et actionbrag.
Man kunne på forhånd frygte, at Wiseman der - trods to fede Underworld film - ikke regnes blandt instruktørsværdvægterne ville formå at løfte den tunge Die Hard arv. At kombinere de første tre films charme, 80/90 actionstil med nutidens krav til tempo og visuel lir, men det lykkedes over alt forventning. Die Hard 4.0 lever op til fordums coole tilgang til actiongenren og er helt i rette Die hard ånd.
Igen har vi en ond ond skurk, der både går efter at smadre USA, sikre personlig monitær vinding og i løbet af filmen stræbe efter en personlig vendetta mod McClane. Plottet er opdateret elegant til nutiden terrortrusler med rod i vores afhængighed af cyberspace og de teknologiske hjælpemidler, som et uundværligt værktøj til at styre verden med. The Bad Guys rammer hurtigt og hårdt og ti min inde i filmen er alt kaos og ingen ser sig tilbage resten af filmen.
Timothy Olyphant gør det ganske glimrende som filmens skurk. Vi får næppe igen nogensinde en så suveræn skurk som Rickmans Hans Gruber og i den klasse er Olyphant slet ikke. Men han er virkelig led og et ok match up til McClane. Og her er en af filmens styrke. Willis er tilbage i topform som McClane. Hans bad ass attitude er perfekt, han er sjov, og det ser ud som om, at Willis ikke har lavet andet end at være McClane siden den seneste film. At filmens absolutte hovedperson og trækplaster er troværdig i en 12 år ældre udgave må tilskrives både Willis og Wiseman. I naturlig forlængelse kan nævnes, at filmen har en samme fede humor med knastørre oneliners og Willis med et smil på læben i selv de mest pressede situationer. Sådan McClane.
Action er der i læssevis af og den er super super fed hele vejen igennem. Der er virkelig drøn på fra starten vekslende mellem biljagt, bil vs. helikopter jagt, ildkamp en masse, vilde overdrevne eksplosioner, nævekamp, kung fu slagscener og den afsluttende helt eksceptionelle lastbil vs. jægerfly destruktionsmarathon, hvor der bliver smadret mere end i 10 normale actionfilm tilsammen. Samtlige scener er fedt eksikveret og man rives i sjælden grad uden pusterum overhovedet. Kameraet flyver elegant rundt, men der går ikke totalt mtv klipning i den, således at båndet til de "gamle" holdes intakt.
Jeg var blæst væk af de actionscener. Nogen vil muligvis mener, at de overdriver mere end hvad godt er. Men dette er hvad jeg forventer af en Die Hard film. Actionspeederen er dog trykket ekstra i bund ift. de tidligere film.
Filmen har enkelte små svagheder. Ind imellem er dialogen lidt for meget hollywood, og enkelte steder må man sluge nogle handlingsmæssige kameler i underholdningens navn. Tillige er manuskriptet tydeligvis ikke baseret på en Dostojevskij roman, men sådan er de øvrige film i serien også, og andet forventer man som publikum ikke.
Die Hard serien er i forvejen blandt mine favoritter, og denne fjerde del i serien, som jeg i første omgang havde på fornemmelsen ville være en rigtig skidt idé, forstærker bestemt kun min begejstring. Den er nervepirrende spændende, har en sjældent set medrivende visuel billedeside, et højt højt tempo, er ultra cool og sjov på den rigtige måde. Kort sagt er det hollywood underholdning af højeste karat. Wellcome back McClane. Indenfor genren fås det ikke meget bedre. Du går et fuldt hus i bare begejstring. Jeg kan ikke vente med at gense dette underholdningsoverflødighedshorn af et actionbrag.
27/06-2007
