- Grå hår på brystet er stadig hår på brystet -
4.0
Den sejlivede strømer John McClaine aka Bruce Willis tager her endnu en omgang i ringen med en fjerde Die Hard-film, og det skal han ikke høre for. Nok engang viser han, at man ikke behøver at have kappe på for at være en helt – blot en rap kæft, et ukueligt vovemod og en pæn stor portion held.
Med et nyt og forholdsvis uprøvet navn i instruktørsædet samt en Willis i front med mere end et halvt århundrede på bagen, kunne man ellers godt frygte, at denne 4’er ikke ville holde seriens standard, men det er faktisk lige præcis, hvad den gør.
Vi skal ikke langt ind i filmen, før vi er oppe i omdrejninger, og derefter følger to timers solid spænding og storstilet action. Filmens effekter er flotte og action-fansene bliver bestemt ikke skuffet - særligt klimaks er bragende flot og tilpas ”over the top”, så at man genfinder den samme morskab, der præger de ældre film i serien.
Filmen kan dog ikke sige sig fra, at være en smule svag plotmæssigt. Idéen med at lade it-teknologi udgøre fjendtligheden fungerer både godt og skidt. På den ene side passer den fint ind i filmens selvironiske tone med henblik på den aldrende McClaine, men den er desværre også så overdrevet usandsynlig, at selv en Die Hard-film får svært ved at sælge den. Man længes lidt tilbage til den første films simplicitet, hvor skurkene ikke behøvede et ragnarok for at være en trussel. Hovedskurken her falder måske ikke decideret igennem, men kedelig er han, særligt i forhold til det selskab, han er i - der er langt op til Alan Rickmans nonchalance og Jeremy Irons afstumpethed
Til gengæld er hr. Willis atter i topform og ses særdeles veloplagt. Stadig rå, stadig kæk, stadig ualmindelig sej. Takket være ham samt et solidt stykke arbejde fra instruktør Wiseman, der i den grad ligner en mand der er kommet for at blive i actiongenren, så bliver det svært for selv de mest fanatiske McClaine-fans at brokke sig højlydt over denne fjerde ombæring.
Med et nyt og forholdsvis uprøvet navn i instruktørsædet samt en Willis i front med mere end et halvt århundrede på bagen, kunne man ellers godt frygte, at denne 4’er ikke ville holde seriens standard, men det er faktisk lige præcis, hvad den gør.
Vi skal ikke langt ind i filmen, før vi er oppe i omdrejninger, og derefter følger to timers solid spænding og storstilet action. Filmens effekter er flotte og action-fansene bliver bestemt ikke skuffet - særligt klimaks er bragende flot og tilpas ”over the top”, så at man genfinder den samme morskab, der præger de ældre film i serien.
Filmen kan dog ikke sige sig fra, at være en smule svag plotmæssigt. Idéen med at lade it-teknologi udgøre fjendtligheden fungerer både godt og skidt. På den ene side passer den fint ind i filmens selvironiske tone med henblik på den aldrende McClaine, men den er desværre også så overdrevet usandsynlig, at selv en Die Hard-film får svært ved at sælge den. Man længes lidt tilbage til den første films simplicitet, hvor skurkene ikke behøvede et ragnarok for at være en trussel. Hovedskurken her falder måske ikke decideret igennem, men kedelig er han, særligt i forhold til det selskab, han er i - der er langt op til Alan Rickmans nonchalance og Jeremy Irons afstumpethed
Til gengæld er hr. Willis atter i topform og ses særdeles veloplagt. Stadig rå, stadig kæk, stadig ualmindelig sej. Takket være ham samt et solidt stykke arbejde fra instruktør Wiseman, der i den grad ligner en mand der er kommet for at blive i actiongenren, så bliver det svært for selv de mest fanatiske McClaine-fans at brokke sig højlydt over denne fjerde ombæring.
27/06-2007
