Mangler bidekraft
3.0
Når emnet hedder vampyrer vil de flestes kendskab til dette sandsynligvis gå på noget med Dracula, noget med nogle hvidløg og et eller andet med nogle kors - det er nemlig også hovedfaktorerne i det som vampyrfænomenet altid har stået inde for. Derfor er det da også med en vis fascination at man ser til, mens filmen ”Interview with the Vampire” så vidt som muligt at forsøger at styre uden om vampyrfilmens essentielle varemærker, samtidig med at udstyre et par af filmverdenens største skuespillernavne med hugtænder og blod om mundvigen.
Her er nemlig ingen Dracula, ingen hvidløg og ingen kors til at fremføre vampyruddrivelser med, hvilket naturligvis også har åbnet op for mere end blot bidemærker og blodudsugninger for englænderen Neil Jordan og hans film. ”Interview with the Vampire” handler ganske vist om vampyrer, men også mindst ligeså meget om mennesket i vampyren som monstret i vampyren, så at sige, og hvor kampen mellem modparterne er en mental frem for fysisk kamp. Som titlen antyder, er dette altså en indsigt i den kamp og ind i vampyrhverdagen, hvor aflivninger er nødvendige overlevelseskrav og hvor evigt liv er den gave og den forbandelse der følger med tjansen.
På trods af at ”Interview with the Vampire” er gennemført flot produktion, er den dog på mange måder en overselvhøjtidelig og generelt svær film, hvor der under de betagende billedoverflader lurer nogle helt elementære problemer med at sælge sin historie. Filmen drysser det meste af tiden rundt i dunkle rammer og atmosfærisk melankoli, men uden drev eller virkelig engagement til at lede sit publikum med ind i mørket, sætte tænderne i nakken på dem eller bare på en eller anden måde nå sin seer og henstille ham/hun til en egentlig bemærkelsesværdig tilstand. For det meste må man derfor se til på afstand mens den svært fremmedgørende fortælling i sin uspændende 1700-talskulisse og sit meget, meget langsomme tempo folder sig ud og desværre først helt hen mod slutningen føle sig indlevet i det prætentiøse univers.
Neil Jordans freakshow får tre små stjerner for at være en særegen og gradvist original vampyrfilm og misser de sidste tre for aldrig at være synderligt spændende. Men det er altså som sagt en grundlæggende besværlig film vi her har med at gøre, en film der aldrig rigtig finder sin rytme, og enten kører på under- eller overdrev.
Her er nemlig ingen Dracula, ingen hvidløg og ingen kors til at fremføre vampyruddrivelser med, hvilket naturligvis også har åbnet op for mere end blot bidemærker og blodudsugninger for englænderen Neil Jordan og hans film. ”Interview with the Vampire” handler ganske vist om vampyrer, men også mindst ligeså meget om mennesket i vampyren som monstret i vampyren, så at sige, og hvor kampen mellem modparterne er en mental frem for fysisk kamp. Som titlen antyder, er dette altså en indsigt i den kamp og ind i vampyrhverdagen, hvor aflivninger er nødvendige overlevelseskrav og hvor evigt liv er den gave og den forbandelse der følger med tjansen.
På trods af at ”Interview with the Vampire” er gennemført flot produktion, er den dog på mange måder en overselvhøjtidelig og generelt svær film, hvor der under de betagende billedoverflader lurer nogle helt elementære problemer med at sælge sin historie. Filmen drysser det meste af tiden rundt i dunkle rammer og atmosfærisk melankoli, men uden drev eller virkelig engagement til at lede sit publikum med ind i mørket, sætte tænderne i nakken på dem eller bare på en eller anden måde nå sin seer og henstille ham/hun til en egentlig bemærkelsesværdig tilstand. For det meste må man derfor se til på afstand mens den svært fremmedgørende fortælling i sin uspændende 1700-talskulisse og sit meget, meget langsomme tempo folder sig ud og desværre først helt hen mod slutningen føle sig indlevet i det prætentiøse univers.
Neil Jordans freakshow får tre små stjerner for at være en særegen og gradvist original vampyrfilm og misser de sidste tre for aldrig at være synderligt spændende. Men det er altså som sagt en grundlæggende besværlig film vi her har med at gøre, en film der aldrig rigtig finder sin rytme, og enten kører på under- eller overdrev.
28/06-2007
