United i bøn....

5.0
har ikke så meget at tilføje til de mange fine ting, der er skrevet om filmen. Det var en både spændende og inspirerende film. Den har stort set intet åndsfællesskab med katastrofefilmene fra 70erne, der for nogles vedkommende ellers er glimrende eskapistisk underholdning.

spoilers (hvis man ellers kan tale om det i denne film).

Den dokumentariske tilgang til historien placerer kaprerne i samme øjenhøjde som passagererne. Uden baggrundshistorier er det gennem skuespiillet og ansigtsudtrykkene, at vi "læser" filmen - og på den måde bliver kaprerne også helt menneskelige. Filmen starter i et hoptelværelse, hvor vi ser de kommende kaprere i bøn og kontemplation.....et tema, der senere udspilles for fuld kraft i slutningen af filmen, hvor katastrofen (eller heltegerningen!) akkompagneres af bøn igennem hele flyet, kaprernes bønner, passagernes bønner, kristne og islamiske bønner. Det er ganske fascinerende og sikkert en lille smule manipulerende. Men det giver alligevel følelsen af et måske absurdt fælleskab i flyet.
Tankevækkende, jeg ved ikke lige, hvad jeg skal mene om det. Men jeg er lidt forbavset over, at det ikke har provokeret andre. Denne sammenblanding og "ligestilling" af bøn i en situation, hvor nogle er helte og andre er "skurke".
United 93