Thanks for All the Fish
5.0
Disclaimer: Jeg har hverken hørt radioføljetonen, læst bogen eller set tv-serien, så der er ingen fan-faktor i denne anmeldelse.
Men den er fandeme sjov. Ganske som forventet med fin britisk kant - det er meget, meget godt, at filmen er lavet i England og ikke i Hollywood. Det er selvfølgelig ikke nogen traditionel sci-fi-blockbuster, selv om den visuelle stil er overraskende velgennemført. Lidt tungmetal-dampmaskine-agtig a la "Dr. Who", men det passer fint, og aliens'ene er herlige (især vogonerne).
Min fornemmelse er, at man ikke bliver skuffet som fan. Der er i hvert fald både 42, babelfish, So Long and Thanks for All the Fish, mus og meget andet godt med ... Og den særdeles vanvittige (og lettere usammenhængende) handling, der krydsklippes med afsnit af guiden.
Derudover er der især brugt nogle mægtig fine stemmer - Alan Rickman er fantastisk som den deprimerede robot Marvin, og Stephen Fry er helt rigtig som guiden. De kødelige skuespillere er mere svingende - Martin Freeman imponerede mig ikke som Arthur Dent, og Mos Def fylder heller ikke meget som Ford Prefect. Sam Rockwell er derimod fin som galaksens gale præsident, og det er et stort plus at have både John Malkovich og Bill Nighy med i en film.
Og vogonerne *er* altså fantastiske.
Fantastisk underholdende film, selv om den ikke helt holder tempo og intensitet hele tiden. Instruktør Garth Jennings holder dog fint sammen på tingene - ikke mindst i betragtning af, at han kommer fra musikvideoer (det er set gå galt før). Resultatet er dejligt skævt, mange steder hylende morsomt - og forbandet alvorligt under al komikken.

02/07-2007