Pretentious? Moi?
1.0
Jamen. Det her er muligvis den mest prætentiøse film, jeg nogensinde har set.
"I Heart Huckabees" handler om en professionel miljøaktivist, der har så meget rod i sit liv, at han kontakter to eksistentielle detektiver for at finde ud af, hvad meningen med en bestemt tilfældighed er. Det lyder egentlig meget godt - i hvert fald er det en virkelig original idé. Men filmen kegler bare rundt i det værste pseudo-filosofi. Intellektuelt gøgl plus slapstick.
Hvis man er filosofiekspert, er der sikkert nogle in-jokes og muligvis en slags sammenhæng i filmens forløb. For mig var det bare en gang rod med banale pointer. Og filmen tabte mig for alvor ved sin ekstremt forcerede ironiske distance til emnet. Den gør grin med både eksistentialisme, filosofi i al almindelighed og de moderne tendenser inden for terapi og personlig udvikling. Den har faktisk ret travlt med at hive sig selv op på en piedestal, hvor den så kan trone grimt.
Lily Tomlin og Dustin Hoffman er egentlig fint valgt som de eksistentielle detektiver, fru Venstrehjerne og hr. Højrehjerne. Og Jude Law er o.k. som hovedpersonens corporate nemesis. Men Jason Schwartzman er stinkende dårlig i hovedrollen, og Mark Wahlberg og Naomi Watts spiller langt under vanlig standard.
Det skyldes nok, at "I Heart Huckabees" er virkelig ringe instrueret. Der er ingen gnist i scenerne, ingen stil og ingen sammenhæng i hverken skuespil eller den tekniske side af filmen. Det er ellers David O. Russell, der står bag - ham har man ikke hørt noget til siden den udmærkede "Three Kings". Men det her er crap galore.
Det er sandsynligvis meningen, at der skal være en mening med det hele. Jeg synes bare, det er ufatteligt dårlig film.
"I Heart Huckabees" handler om en professionel miljøaktivist, der har så meget rod i sit liv, at han kontakter to eksistentielle detektiver for at finde ud af, hvad meningen med en bestemt tilfældighed er. Det lyder egentlig meget godt - i hvert fald er det en virkelig original idé. Men filmen kegler bare rundt i det værste pseudo-filosofi. Intellektuelt gøgl plus slapstick.
Hvis man er filosofiekspert, er der sikkert nogle in-jokes og muligvis en slags sammenhæng i filmens forløb. For mig var det bare en gang rod med banale pointer. Og filmen tabte mig for alvor ved sin ekstremt forcerede ironiske distance til emnet. Den gør grin med både eksistentialisme, filosofi i al almindelighed og de moderne tendenser inden for terapi og personlig udvikling. Den har faktisk ret travlt med at hive sig selv op på en piedestal, hvor den så kan trone grimt.
Lily Tomlin og Dustin Hoffman er egentlig fint valgt som de eksistentielle detektiver, fru Venstrehjerne og hr. Højrehjerne. Og Jude Law er o.k. som hovedpersonens corporate nemesis. Men Jason Schwartzman er stinkende dårlig i hovedrollen, og Mark Wahlberg og Naomi Watts spiller langt under vanlig standard.
Det skyldes nok, at "I Heart Huckabees" er virkelig ringe instrueret. Der er ingen gnist i scenerne, ingen stil og ingen sammenhæng i hverken skuespil eller den tekniske side af filmen. Det er ellers David O. Russell, der står bag - ham har man ikke hørt noget til siden den udmærkede "Three Kings". Men det her er crap galore.
Det er sandsynligvis meningen, at der skal være en mening med det hele. Jeg synes bare, det er ufatteligt dårlig film.
02/07-2007
