Børnefilm med voksent budget
5.0
Mit forhåndskendskab til Transfomers, da jeg sætte mig tilrette i biografens mørke, var begrænset til en 3 min lang ultra fed trailer, hvor Mr. Destruction - Michael Bay - smadrer løs for fulde gardiner. Efter at have overvære de fulde 145 mins Transformers var min skuffelse dog til at tage og føle på første gang jeg så filmen. Traileren røber nemlig intet om, at de overvældende actionscener, og ja de skuffer bestemt ikke, er hængt op på et skrøbeligt manuskriptskelet, som mest af alt minder om en forvokset børnefilm. Men ved andet gennemsyn af filmen havde jeg besluttet at acceptere denne præmis, og filmen voksede og voksede i den del af min hjerne, som har med stjerneuddeling af gøre.
For Transformers ER et actionbrag. Allerede i filmens første sekvens giver Bay os det han er allerbedst til. Nemlig en hæsblæsende eksplosionsfest med kugler og granater sprøjtende ud på lærredet. Effekterne er overvældende og man forbløffes af så vel kampscener som transformeringer. Actionscener drysses med gavmild hånd ud over hele filmen for at slutte af med 45 mins endeligt opgør, som i effektmageri, eksplosioner og ødelæggelse overgår stort set det meste tidligere set på det store lærred. Det er hæsblæsende og visuelt overdådigt som sjældent set og både kvalitet- og kvantitetsactionbarometret bankes helt i top. Ingen over eller på siden af Bay, når øjnene skal forkæles med slik fra destruktionens bowle.
Og havde Michael Bay og Co. da bare holdt sig til action og en mere alvorlig tone, så havde Transformers måske blevet det stykke actionfilmhistorie, som flere sekvenser af filmen berettiger til. Men filmen opererer bevidst med manuskript i børnehøjde, som sikkert i overensstemmelse med Transformers-universet. Historiens menneskelige vinkel og dialog er ofte mere primitiv og skabelonagtig end hvad godt er, og en masse ting skæres unødvendigt ud i pap, og disse elementer i filmen står i kontrast til den voldsomhed, som smækkes ud i hovedet på en i de effektfulde actionsekvenser.
Lige ledes introduceres flere karakter i filmen uden egentligt formål og medvirker i større eller mindre udstrækning for så at forsvinde ud igen uden at have gjort en forskel. Bedste eksempel er Anthony Andersons hackerfigur, som introduceres udelukkende for at lave sjov, men overspilles på det groveste. Den egentlige hovedperson Shia LaBeouf gør det derimod glimrende og formår at vække en vis sympati for sin karakter. Megan Fox er bare eye candy ud over det sædvanlige.
Nuvel mindre end perfekt kan også gøre det, og disse svagheder til trods er Transformers et 2½ timers langt underholdningsorgie.
Dybest set er den en børnefilm med verdens største budget. Filmen kunne lige så godt have været tegnet og sidenhen sendt på Cartoon Network. Det er ærgerligt, når potentialet til en klassiker er til stede. En mørkere, mere alvorlig og seriøs tone ville klæde filmen så godt. Nu bliver det en hybrid mellem storladen voksenaction og børne/teenageunderholdning. Men på disse præmisser fungerer Transformers fremragende.
På trods af min store skuffelse første gang jeg så filmen, var jeg dog stadig godt underholdt og ved gensyn voksede filmen markant. Kan man overleve de mere intetsigende scener og fange komikken i flere af de trods alt sjove indslag, så får man oven i hatten action som aldrig tidligere set. De sidste 45 min skal virkelig opleves i biografen. Man begejstres visuelt så det er en fryg, men man får aldrig hjertet med i filmen. Traileren lovede 5-6 stjerner, og efter biograftur nr. to i Transformerland må jeg overgive mig i underholdningens navn og smide 5 stjerner efter Optimus Prime og Co.
For Transformers ER et actionbrag. Allerede i filmens første sekvens giver Bay os det han er allerbedst til. Nemlig en hæsblæsende eksplosionsfest med kugler og granater sprøjtende ud på lærredet. Effekterne er overvældende og man forbløffes af så vel kampscener som transformeringer. Actionscener drysses med gavmild hånd ud over hele filmen for at slutte af med 45 mins endeligt opgør, som i effektmageri, eksplosioner og ødelæggelse overgår stort set det meste tidligere set på det store lærred. Det er hæsblæsende og visuelt overdådigt som sjældent set og både kvalitet- og kvantitetsactionbarometret bankes helt i top. Ingen over eller på siden af Bay, når øjnene skal forkæles med slik fra destruktionens bowle.
Og havde Michael Bay og Co. da bare holdt sig til action og en mere alvorlig tone, så havde Transformers måske blevet det stykke actionfilmhistorie, som flere sekvenser af filmen berettiger til. Men filmen opererer bevidst med manuskript i børnehøjde, som sikkert i overensstemmelse med Transformers-universet. Historiens menneskelige vinkel og dialog er ofte mere primitiv og skabelonagtig end hvad godt er, og en masse ting skæres unødvendigt ud i pap, og disse elementer i filmen står i kontrast til den voldsomhed, som smækkes ud i hovedet på en i de effektfulde actionsekvenser.
Lige ledes introduceres flere karakter i filmen uden egentligt formål og medvirker i større eller mindre udstrækning for så at forsvinde ud igen uden at have gjort en forskel. Bedste eksempel er Anthony Andersons hackerfigur, som introduceres udelukkende for at lave sjov, men overspilles på det groveste. Den egentlige hovedperson Shia LaBeouf gør det derimod glimrende og formår at vække en vis sympati for sin karakter. Megan Fox er bare eye candy ud over det sædvanlige.
Nuvel mindre end perfekt kan også gøre det, og disse svagheder til trods er Transformers et 2½ timers langt underholdningsorgie.
Dybest set er den en børnefilm med verdens største budget. Filmen kunne lige så godt have været tegnet og sidenhen sendt på Cartoon Network. Det er ærgerligt, når potentialet til en klassiker er til stede. En mørkere, mere alvorlig og seriøs tone ville klæde filmen så godt. Nu bliver det en hybrid mellem storladen voksenaction og børne/teenageunderholdning. Men på disse præmisser fungerer Transformers fremragende.
På trods af min store skuffelse første gang jeg så filmen, var jeg dog stadig godt underholdt og ved gensyn voksede filmen markant. Kan man overleve de mere intetsigende scener og fange komikken i flere af de trods alt sjove indslag, så får man oven i hatten action som aldrig tidligere set. De sidste 45 min skal virkelig opleves i biografen. Man begejstres visuelt så det er en fryg, men man får aldrig hjertet med i filmen. Traileren lovede 5-6 stjerner, og efter biograftur nr. to i Transformerland må jeg overgive mig i underholdningens navn og smide 5 stjerner efter Optimus Prime og Co.
02/07-2007
