Mekanisk Slashergyser

I anden del af hvad der skulle blive en uendelig lang gyserfranchise, er der atter en morder på spil omkring søen Crystal Lake, da en flok unge (igen) er på lejr her, og gud hvor er det allerede trivielt og i øvrigt ikke videre logisk.

Uden at røbe for meget, kan jeg vel godt afsløre at morderen er kendt under navnet Jason Voorhees (da det ingen større åbenbaring eller hemmelighed er), der er blevet et kultur ikon i genren (Jep, det er ham med hockeymasken. Den får han nu først i tredje, altså næste film).

Det er så her han myrder løs for første gang. Han er ude på at hævne den morder der i første film var ude på at hævne ham, fordi et ungt par var uopmærksomme da de skulle passe ham og dermed indirekte skyld i at han druknede (øh hvad?). Ulogisk, for hvad har morderen i første film haft at hævne, når nu det viser sig at Jason rent faktisk ikke døde?

Dermed ødelægger denne efterfølger logikken i den første film. På den anden side, så har det vel aldrig været logik der har præget denne ubegavede gyserserie og det der kommer i de senere film, det er langt mere tungnemt.

Isoleret set, så er denne her en yderst jævn (pænt sagt) iscenesat, mekanisk gyser, der ikke har meget at byde på. I ensformig slasherstil hakkes folk ihjel i en uendelighed, uden nogen form for historie eller dybde man gider forholde sig til.

Selv da jeg så den tilbage i midten af 80’erne alene på et mørkt værelse, på min VHS-maskine, der kunne den ikke skræmme mig. Den har et par enkelte gode chok at byde på og dermed er den prut slået.

Efterfølges af “Friday The 13Th Part 3”.