Sympatisk Tænkt
3.0
Midt i en tid (eller årti) hvor debatten om ”de fremmed” i Danmark raser og hvor et ”politisk” parti som Dansk Folkeparti sætter en grim nedadgående standard, er det rart hvis landets kunstnere tør tage bladet for munden og bruge deres muligheder for at formidle skarptslebne indlæg til diskussionen, på et sagligt og sobert niveau (ikke at forveksle med politisk korrekt!) vi her i landet kan være bekendt.
Om det er det som instruktør Olesen har haft for øje, da hun gik i gang med Kim Fupz Aakeson’s manuskript, er muligt. Desværre rammes hun så af manglende mod til at føre det ud i livet, for ”1:1” er trods dens gode intentioner, endt som et lidt fladt drama, der forudsigeligt og uden at tage chancer prøver at fortælle en historie om fordomme og fremmedhad, hvor to kulturer går skævt af hinanden, da en ung mand af dansk etnisk herkomst brutalt overfaldes af en eller flere ukendte gerningsmænd. Offerets søster’s kæreste, der er af palæstinensisk herkomst, mistænker sin egen bror og det er deri at filmen skal finde sit omdrejningspunkt, men vi kommer aldrig rigtigt i dybden med temaet.
Det er et forsøg på socialrealisme, der går lidt for sympatisk og politisk korrekt til værks til at det rigtigt rykker, trods dens fortræffelige afsæt. Stilen er skrabet, hvilket intet gør, og skuespillet er af svingende kvalitet, men det er egentlig ikke specielt afgørende for oplevelsen, der forbliver middelmådig.
Om det er det som instruktør Olesen har haft for øje, da hun gik i gang med Kim Fupz Aakeson’s manuskript, er muligt. Desværre rammes hun så af manglende mod til at føre det ud i livet, for ”1:1” er trods dens gode intentioner, endt som et lidt fladt drama, der forudsigeligt og uden at tage chancer prøver at fortælle en historie om fordomme og fremmedhad, hvor to kulturer går skævt af hinanden, da en ung mand af dansk etnisk herkomst brutalt overfaldes af en eller flere ukendte gerningsmænd. Offerets søster’s kæreste, der er af palæstinensisk herkomst, mistænker sin egen bror og det er deri at filmen skal finde sit omdrejningspunkt, men vi kommer aldrig rigtigt i dybden med temaet.
Det er et forsøg på socialrealisme, der går lidt for sympatisk og politisk korrekt til værks til at det rigtigt rykker, trods dens fortræffelige afsæt. Stilen er skrabet, hvilket intet gør, og skuespillet er af svingende kvalitet, men det er egentlig ikke specielt afgørende for oplevelsen, der forbliver middelmådig.
03/07-2007
