Rod fra dødsgangen

Jeg fatter ikke, hvad der har fået Bille August til at lave denne film. Historien om en kvinde, der sidder på dødsgangen, dømt for at kidnappe og myrde en to-årig, har selvfølgelig nogle interessante undertoner om skyld og straf og bod. Men det er på et ret banalt plan og får aldrig lov til at folde sig ud derfra.

Indgangen til historien er egentlig en meget fin darling. Hovedpersonen er en falleret advokat, der nu lever af at skrive breve til folk på dødsgangen, som han narrer til at svare sig, så han efter henrettelsen kan sælge deres sidste brev til medierne. Et fint twist på den klassiske dødsgangshistorie. Men derfra kan "Return to Sender" ikke rigtig finde ud af, om den vil være karakterdrama, antidødsstraf-film eller bare krimigåde.

Den fungerer bedst som krimigåde, for spændingen bliver holdt o.k. ved lige hele vejen. Blandt andet fordi man i glimt ser Bille Augusts store force - at han tør holde kameraet stille længere end de fleste andre og derved opnår en stor intensitet, når skuespillerne virker. Og det gør især en velspillende Connie Nielsen som den dødsdømte. Aidan Quinn gør det også o.k. som advokat-svindleren.

Men resten er noget rod, for handlingen stikker i alt for mange retninger, plottet er for søgt, og "Return to Sender" er i det hele taget temmelig ujævn. En ordinær film.