Knap så godt selskab
2.0
En rutineret annoncechef (Dennis Quaid) bliver degraderet, da hans arbejdsplads bliver overtaget af en stor koncern. Han må finde sig i at få en ny chef (Topher Grace), der er halvt så gammel som han selv - og det bliver selvfølgelig ikke bedre, da den nye chef scorer hans datter (Scarlett Johansson).
Præmissen er altså mødet mellem det onde, ufølsomme Corporate America og det gamle, hæderkronede sportsmagasin med menneskelige værdier. Det kommer der egentlig en meget sympatisk historie ud af, som faktisk overraskede mig ved ikke at tage de nemmeste pointer. Men det skulle vist være en komedie, og den er ikke rigtig sjov. De onde corporate drones er for karikerede. Da den heller ikke er særligt dramatisk, triller "In Good Company" blot af sted i tv-film-tempo. Og Topher Grace holder ikke i hovedrollen.
Det eneste lyspunkt var, at jeg endnu en gang blev imponeret af, hvor stort et skuespiltalent Scarlett Johansson har. Hun har bare den der udstråling. Og timing. Og var 20 år gammel på dette tidspunkt. Men det var stadig en dårlig film.
Præmissen er altså mødet mellem det onde, ufølsomme Corporate America og det gamle, hæderkronede sportsmagasin med menneskelige værdier. Det kommer der egentlig en meget sympatisk historie ud af, som faktisk overraskede mig ved ikke at tage de nemmeste pointer. Men det skulle vist være en komedie, og den er ikke rigtig sjov. De onde corporate drones er for karikerede. Da den heller ikke er særligt dramatisk, triller "In Good Company" blot af sted i tv-film-tempo. Og Topher Grace holder ikke i hovedrollen.
Det eneste lyspunkt var, at jeg endnu en gang blev imponeret af, hvor stort et skuespiltalent Scarlett Johansson har. Hun har bare den der udstråling. Og timing. Og var 20 år gammel på dette tidspunkt. Men det var stadig en dårlig film.
05/07-2007
