Die Hard med vom

Richard Donner, manden bag bag film som Superman og Maverick, har sat tempoet ned hvad angår action i 16 Blocks, måske lidt for meget endda. Med ham har han selveste Bruce Willis, denne gang i en noget mere slidt udgave. Allerede de første par minutter af filmen ved vi hvor vi har den, en ultra sløv Willis som falleret betjent, slæber sig hen over skærmen, bliver hundset med af en overordnet og smider derefter et par verbale guldkorn her og der. Hvad vi ikke ved er, at denne mand senere i filmen næsten bliver en halv John McClane.

Den trætte betjent Jack Mosley, får sig noget af en hård morgen, for da han skal transportere et vidne 16 blokke igennem New York, bliver han og vidnet jagtet af nogle korrupte betjente, der absolut ikke vil have at vidnet når til retten.

16 Blocks bliver desværre til 16 blokke for mange. Den bliver aldrig rigtig særlig spændende, sjov eller imponerende, et stykke inde begynder den kedelige stemning af smitte af, det bliver simpelthen bare en alt for langsom affære, dog er der da få gode momenter hvor man griber sig selv i at følge med. De få action scener, der blev skubbet ind, var i sig selv habile nok, der var ikke så meget "jo større jo bedre" ved dem, hvilket faktisk bare var rart. Bruce Willis kører på standarden, der er intet at klage over hos ham, men der er heller intet at råbe hurra over. Mos Def skal nok bare holde sig til det med at rappe, for skuespillet glipper for ham. Til sidst David Morse, han gjorde det okay som skurk, ingen slinger i valsen fra ham.

16 Blocks er og bliver et bevis på at der er ved at løbe tør for ideer i Hollywood, der bliver længere og længere mellem det originale og dejlig anderledes.