Parasitter i løbetid

Zombie-epidemien truer på ny i gyserkomedien "Slither", men det er aldrig med selvironien fra "The Faculty", groteskheden fra "Braindead" eller nerven og nærværet fra "28 dage senere". Det er ganske enkelt aldrig med de rigtig overbevisende takter.

Det er svært overhovedet at se, hvad folkene bag "Slither" har haft i sinde at præstere. Muligvis har de følt sig opstemt på en let og løjerlig gang zombie-gejl, men dårlig nok som umotiveret underholdning på bevidst lavplan tåler filmen en tur i maskinen. Det er simpelthen for småt med opfindsomhed og variation når vores pølselignende parasitmonstre med stor iver springer på alt og alle, og selv ikke til en aften med venner, cola og popcorn evner "Slither" at være det opkvikkende stemningssupplement til hyggen som den helt basalt bør.

"Slither" er af den slags film, man med ro i sindet kunne forvente sig, at Hallmark-kanalen stadig holdt fanen højt for, men som et udbud på dvd-markedet må begejstringen siges at være noget beskeden. Bare nær så god som Peter Jackson selvironiske blodsjasker, "Braindead", bliver denne film aldrig, endda selvom den periodevis udstråler tegn på potentiale.

Særligt hen mod slutningen smuldrer det hele dog og "Slither" ender med at blive skidt ud af systemet hurtigere end den kom.