Klam, rasende og rystende
5.0
Det her er noget af det klammeste, jeg har set på film. Lukas Moodysson har lavet en kompromisløs, provokerende, in-your-face skildring af fire mennesker i en slumlejlighed. Lejligheden bebos af far og søn, og faderen optager pornofilm med en mandlig og en kvindelig medvirkende, mens sønnen gemmer sig på sit værelse med nedrullede gardiner og gothfarvet hår.
Det klamme kommer især ind i skildringen af, hvad de tre mennesker i pornofilmen gør mod hinanden - og særligt mod kvinden. Det er ikke kun sex, men en generel fysisk og psykisk fornedrelse, der er virkelig ubehagelig at se på.
"Et hul i mit hjerte" er en vred film. Moodysson er ude i et rasende angreb på porno, på reality-tv, på junkfood og junk culture i det hele taget. Hans pointe er, at den moderne pop/junkkultur er drevet af manglende menneskelighed, som betyder, at følelser og kærlighed bliver erstattet af fornedrelse kombineret med selviscenesættelse. Som da filmens kvindelige person helt spacet ud kommer kravlende ind til de to mænd i stuen og mumler: "Vil I ikke nok bare kramme mig? Vil I ikke nok bare kneppe mig?"
Moodysson leverer sine argumenter med så kraftigt eftertryk, at flere danske anmeldere stod af. Men jeg synes, det er virkelig begavet lavet. Blandet andet fordi filmen bruger virkemidlerne fra de tendenser, den angriber. "Et hul i mit hjerte" er som at se et langt afsnit af et ekstremt realityshow - hvilket så også er dens svaghed, for de håndholdte kameraer, følelsesporno-interviewene og de manipulerende associationsklip bliver lettere anstrengende i længden.
Men de fire medvirkende spiller simpelt hen fremragende. Især Sanna Bråding og Goran Marjanovic leverer noget af det modigste skuespil, jeg længe har set. De virker bare ægte.
Jeg kom meget eftertænksom ud fra "Et hul i mit hjerte". Alligevel er det ikke en film, jeg har lyst til at anbefale nogen at se. For den er virkelig frastødende. Men måske hjælper det, hvis man på forhånd er klar over, at det her er en film, der bevidst og brutalt går efter at overskride éns grænser. Og det vil med stor sandsynlighed lykkes for den.
Det klamme kommer især ind i skildringen af, hvad de tre mennesker i pornofilmen gør mod hinanden - og særligt mod kvinden. Det er ikke kun sex, men en generel fysisk og psykisk fornedrelse, der er virkelig ubehagelig at se på.
"Et hul i mit hjerte" er en vred film. Moodysson er ude i et rasende angreb på porno, på reality-tv, på junkfood og junk culture i det hele taget. Hans pointe er, at den moderne pop/junkkultur er drevet af manglende menneskelighed, som betyder, at følelser og kærlighed bliver erstattet af fornedrelse kombineret med selviscenesættelse. Som da filmens kvindelige person helt spacet ud kommer kravlende ind til de to mænd i stuen og mumler: "Vil I ikke nok bare kramme mig? Vil I ikke nok bare kneppe mig?"
Moodysson leverer sine argumenter med så kraftigt eftertryk, at flere danske anmeldere stod af. Men jeg synes, det er virkelig begavet lavet. Blandet andet fordi filmen bruger virkemidlerne fra de tendenser, den angriber. "Et hul i mit hjerte" er som at se et langt afsnit af et ekstremt realityshow - hvilket så også er dens svaghed, for de håndholdte kameraer, følelsesporno-interviewene og de manipulerende associationsklip bliver lettere anstrengende i længden.
Men de fire medvirkende spiller simpelt hen fremragende. Især Sanna Bråding og Goran Marjanovic leverer noget af det modigste skuespil, jeg længe har set. De virker bare ægte.
Jeg kom meget eftertænksom ud fra "Et hul i mit hjerte". Alligevel er det ikke en film, jeg har lyst til at anbefale nogen at se. For den er virkelig frastødende. Men måske hjælper det, hvis man på forhånd er klar over, at det her er en film, der bevidst og brutalt går efter at overskride éns grænser. Og det vil med stor sandsynlighed lykkes for den.
07/07-2007