Kulørt historisk rod

Klassisk engelsk drama fra William Makepeace Thackeray, hvor Reese Witherspoon har hovedrollen som Becky Sharp, der kæmper og manipulerer sig fra fattigdom til adel.

Instruktør Mira Nair giver historien et mere socialrealistisk præg end Thackerays forlæg. "Vanity Fair" bliver i denne version en ganske barsk skildring af en engelsk overklasse, der bruger alle midler til at holde sig oppe trods hykleriske påstande om det modsatte. Og Becky Sharp bliver en tvetydig karakter, der på den ene side manipulerer andre groft, men på den anden side har fortjent bedre end det, hun bliver udsat for undervejs.

Desværre er filmen temmelig rodet. De mange spring i tid bliver ikke ordentligt bundet sammen, og karaktererne udvikler sig enten usandsynligt eller slet ikke. Som konsekvens har de fleste af skuespillerne ikke helt sammenhæng i deres spil - især ikke Witherspoon, der aldrig får bygget en troværdig hovedperson. Og mange af de andre virker meget banale - fx Rhys Ifans og Romola Garai som historiens sørgelige romance.

Til gengæld kan man nyde den visuelle side, som er flot og ekstremt farverig, bl.a. via de mange referencer til Indien. Tiden omkring Napoleonskrigene var altså et historisk højdepunkt for mode - begge køn gik i vildt sejt tøj.

Men det er ikke nok til at redde filmen, der mildest talt er på det jævne. Der skulle dog ikke være ændret ret meget - fx en udskiftning af hovedrolleindehaveren og et lidt strammere manuskript - før "Vanity Fair" kunne have været en fremragende film. Synd.