Elefant i knibe
4.0
Den første norske animationsfilm nogensinde handler om elefanten Jimmy, som arbejder i et forfaldent norsk-russisk cirkus, hvis småkriminelle ejer holder ham under kontrol med narko. En dag får Jimmy dog uppers, da han burde have fået downers, og elefanten stikker af sted ud i de norske fjelde, forfulgt af en masse mennesker, som af forskellige grunde gerne vil have fat i ham: Cirkusejeren og hans slæng af kriminelle venner, den samiske bikermafia og en gruppe militante dyreværnsaktivister.
"Free Jimmy" er en meget skæv og meget morsom film. Den er om muligt endnu mere politisk ukorrekt end "Terkel i knibe", som ellers er den oplagte sammenligning. Den er også mere sort og misantropisk, for der er virkelig ikke nogen af menneskene, som er sympatiske i den her historie. Til gengæld er de sjove typekarikaturer, som endda fungerer, selv om det er norske typer karikeret på engelsk (den er indspillet på engelsk som første sprog med bl.a. Woody Harrelson og Kyle MacLachlan som stemmer).
Animationerne er meget rå i det og minder på den måde om "Terkel", men med stor detaljerigdom i billederne. Og når forfatter-instruktør Christopher Nielsen kombinerer sin visuelle opfindsomhed med det politisk ukorrekte touch, giver det nogle fantastisk morsomme ting rent visuelt. Og så er den stenede elefant i øvrigt rigtig fedt animeret.
"Free Jimmy" er en lille smule tung i dialogscenerne, og det er en film, som primært vil fyre den af med crazy-humor, men samtidig gemmer et virkelig sort verdenssyn under al komikken. Jeg morede mig strålende, og den kan klart anbefales til alle, som gerne vil se noget andet end Disney og efterligninger.
(set på NatFilmFestivalen)

07/07-2007