Poor Little Rich Girl
3.0
Da Andy Warhol var blevet træt af at male Marilyn Monroe-ansigter og suppedåser, begyndte han i 60'erne at lave kunstfilm. Hans film blev nærmest ikke set af nogen mennesker, men de hjalp Warhol med at promovere en gruppe såkaldte 'superstjerner' i kunstnermiljøet. Én af dem var Edie Sedgwick, der flygtede fra sin old money-familie og blev en slags muse for Warhol, inden hun brændte sig selv ud med alt for mange stoffer. "Factory Girl" forsøger at fortælle hendes historie.
Desværre kun 'forsøger', for filmen kan ikke finde ud af, hvad den vil, og kradser derfor kun i overfladen på Edie Sedgwick. Blandt andet fordi den bruger så meget tid på Warhol, at han næsten bliver hovedpersonen - hvilket understreges af en inkonsekvent fortællestruktur, hvor både Sedgwick og Warhol har sporadiske fortællerstemmer. Historien om Edie Sedgwick er ellers virkelig interessant som en fortidig parallel til Paris Hilton - en rig pige, der fester og vil være kendt og bliver tidens 'it girl' uden at have andet end sit udseende og familienavn at spille på.
Som nævnt kan filmen bare ikke beslutte sig for, om den vil handle om Sedgwick eller Warhol eller måske bare være et tids- og miljøportræt fra en flippet tid. Den er dog virkelig bidsk over for Warhol, som bliver fremstillet som et dumt svin - og i den sammenhæng er det spændende, at nogle af Warhols gamle venner fra avantgarde-kunstnermiljøet har været med til at producere filmen. Det er også interessant, at Bob Dylan blev så harm, over at filmen skildrer hans affære med Sedgwick, at han ifølge rygterne har lagt sag an mod filmselskabet. Han havde i hvert fald så meget held med at brokke sig, at Dylan-karakteren har et andet navn i den færdige film.
Der er masser af spændende ting gemt i Edie Sedgwicks historie, og "Factory Girl" er visuelt og stemningsmæssigt et ganske velfungerende tidsportræt - men historiens manglende fokus gør i sidste ende filmen for usammenhængende. Sienna Miller spiller ellers virkelig godt som Sedgwick. De har fået hende til at ligne på en prik, og hun rammer flot den bekræftelsessøgende rige piges forvirrede, flagrende overflade. Guy Pearce er også fin som sære Warhol, men til gengæld er Hayden Christensen en katastrofe som Dylan.
"Factory Girl" er tydeligvis lavet med mange gode intentioner, men det bliver ved forsøget. Den her historie kunne der være kommet meget mere ud af.
Desværre kun 'forsøger', for filmen kan ikke finde ud af, hvad den vil, og kradser derfor kun i overfladen på Edie Sedgwick. Blandt andet fordi den bruger så meget tid på Warhol, at han næsten bliver hovedpersonen - hvilket understreges af en inkonsekvent fortællestruktur, hvor både Sedgwick og Warhol har sporadiske fortællerstemmer. Historien om Edie Sedgwick er ellers virkelig interessant som en fortidig parallel til Paris Hilton - en rig pige, der fester og vil være kendt og bliver tidens 'it girl' uden at have andet end sit udseende og familienavn at spille på.
Som nævnt kan filmen bare ikke beslutte sig for, om den vil handle om Sedgwick eller Warhol eller måske bare være et tids- og miljøportræt fra en flippet tid. Den er dog virkelig bidsk over for Warhol, som bliver fremstillet som et dumt svin - og i den sammenhæng er det spændende, at nogle af Warhols gamle venner fra avantgarde-kunstnermiljøet har været med til at producere filmen. Det er også interessant, at Bob Dylan blev så harm, over at filmen skildrer hans affære med Sedgwick, at han ifølge rygterne har lagt sag an mod filmselskabet. Han havde i hvert fald så meget held med at brokke sig, at Dylan-karakteren har et andet navn i den færdige film.
Der er masser af spændende ting gemt i Edie Sedgwicks historie, og "Factory Girl" er visuelt og stemningsmæssigt et ganske velfungerende tidsportræt - men historiens manglende fokus gør i sidste ende filmen for usammenhængende. Sienna Miller spiller ellers virkelig godt som Sedgwick. De har fået hende til at ligne på en prik, og hun rammer flot den bekræftelsessøgende rige piges forvirrede, flagrende overflade. Guy Pearce er også fin som sære Warhol, men til gengæld er Hayden Christensen en katastrofe som Dylan.
"Factory Girl" er tydeligvis lavet med mange gode intentioner, men det bliver ved forsøget. Den her historie kunne der være kommet meget mere ud af.
10/07-2007
