Skuffende ridderepos
3.0
Det er svært at være uenig i budskaberne i Ridley Scotts korsridderfilm, hvor kristne og muslimer har travlt med at slå hinanden i hovedet omkring Jerusalem. Ganske som i dag. Og ganske som i dag råber fanatikerne højere end dem, der forsøger at leve sammen i fred.
Allegorien er fin og rimeligt historisk korrekt. Faktisk er "Kingdom of Heaven" yderst overbevisende i sin skildring af det 12. århundrede, ikke mindst i den visuelle del, hvor der er kælet for computerkulisserne og lækre billeder. Filmens historie er da også baseret på historiske begivenheder, og en række af personerne er virkelige - Saladin, den spedalske konge af Jerusalem, hans søster Sibylla, Guy de Lusignan og selvfølgelig hovedpersonen, Balian d'Ibelin.
Men ... de opførte sig nok ikke helt sådan i virkeligheden (og handlingen er da heller ikke historisk korrekt). For "Kingdom of Heaven" skærer det hele ud i ekstrem sort-hvid. Kongen er god. Balian er en rigtig ridder. Guy og de andre tempelriddere er onde og starter den krig mod muslimerne, som fører til Jerusalems fald. Det bliver fortalt alt for banalt, støttet af et manuskript fyldt med replikker, der stinker af kliché. Det gør mange af de mange snakkescener til en pine.
Og filmen hopper rundt i besynderlige klip. Så er vi her, nu er vi der. Så siger vi nogle flere klicheer. Og klip igen. Selv i kampscenerne er der rod i klippene, så det er svært at følge med. Slagscenerne er ellers o.k. - man får eksempelvis et fint indtryk af, hvor meget en hær på 200.000 mand fylder.
Retfærdigvis vil jeg nævne, at jeg egentlig var o.k. underholdt det meste af filmen. Orlando Bloom overraskede mig positivt i hovedrollen. Og der er fine gamle mænd med - Liam Neeson er for hård som Blooms far, Jeremy Irons er næsten lige så sej som chef for kongens garde, og David Thewlis er fin som endnu en hærdet ridder. Men der kommer bare hele tiden grus i indtrykket fra de fjollede replikker, sære klip - og Eva Green, der er noget nær katastrofal i den kvindelige hovedrolle som Sibylla.
En skuffelse - ikke mindst fordi der står Ridley Scott på den.

10/07-2007