Pinligt makværk

1.0
"Get Shorty" var en rimelig film. John Travolta var cool. Det er han sådan set også i fortsættelsen, "Be Cool" - det er John Travolta nemlig altid. Og for søren, hvor kan den mand dog danse.

Men for hulen, hvor er det dog også et makværk af en film. Travoltas agent med kriminel fortid beslutter sig for at forlade filmbranchen og gå ind i musik, hvor han har opdaget en talentfuld r&b-pige. Hun spilles uden talent af Christina Milian. Og plottet hænger ikke sammen - faktisk skøjter historien rundt mellem usammenhængende optrin, der til gengæld er stinkende dårligt instrueret. Der er ingen gnist, intet engagement i scenerne, hvor en række ellers glimrende skuespillere tilsyneladende bare lirer deres replikker af. Det vil gerne være sjovt, men er kun dumt.

Der er masser af ting, der kunne være blevet fine. Under rodet kan man ane Elmore Leonards seje replikker og skæve karakterer, som der jo beviseligt kan laves gode film over (se "Jackie Brown"). Men det her er bare pinligt og sutter big time - det er, som om alt og alle pinedød skal have kant, men det bliver kun anstrengt. Vince Vaughn får lov til at overspille sig alt for langt ud, og selv Harvey Keitel virker som en kliché (dog en god én).

Det fantastiske er, at filmen faktisk har fine cameos af bl.a. Steven Tyler, Cedric the Entertainer og André 3000 fra Outkast. Det er én af den slags film fra Hollywood, som foregår i og omkring Hollywood og er fyldt med referencer. Men det forsvinder alt sammen i en pinlig sump.
Be Cool