Tempo, tempo, tempo....

3.0
DTV - Direct to video - normalt er det ikke noget godt tegn, og nogle gange forventer man det værste.... - Og så får man det ikke engang...

Et oplæg der stammer fra en videospil, med svedige og hårdtslående tøser, der vimser omkring i bikini, mens de ramponerer modstanderens ansigt. - Hvordan dælen kan det nogensinde blive godt? Det er jo én stor joke.

Og det har filmholdet tydeligvis erkendt da jobbet blev bestilt til filmatiseringen af DOA. Den har INGEN ambitioner om at blive taget alvorligt. Tværtimod. Det er lalleglad, selvironisk, komisk kampsportsfilm, med hundrede dårlige undskyldninger for at vise piger i bikini. Det er ikke kunst, men det er nu meget godt at se på.

Budgettet har tydeligvis været skrabet nok, til at ligge under en dørmåtte, men alligevel har man formået at klemme så meget tempo og fremdrift ind filmen, at man ikke keder sig. Karakterernes psykologi er nogenlunde ligeså interessant som en cola-dåse. Der er så godt som ingen historie, men det er måske også meget sundt, taget oplægget i betragning. Det er bare stiløvelse og slåskamp, efter slåskamp, efter slåskamp, med masser af slow-motion, wires og CGI.

Tumpet, typisk, torskedum film, med masser af tempo og tju-hej.
DOA: Dead or Alive