Ligegyldig dramaøvelse
2.0
Det er trist at se en gammel helt gå kold. Men det gør Woody Allen for alvor med "Melinda and Melinda". Den er simpelt hen ligegyldig.
"Melinda and Melinda" er bygget op omkring en darling. At vise, at man kan få to vidt forskellige historier - én tragisk, én komisk - ud af de samme ingredienser. Og oven på det er der så en banal pointe om, at det handler om, hvordan man ser verden.
Det kunne der godt være kommet en god film ud af, men "Melinda and Melinda" fænger bare aldrig. De to historier er uinteressante, ucharmerende, uvedkommende. Flade. Radha Mitchell overspiller som begge versioner af Melinda. Måske er det med vilje, at det er så overgearet - for at understrege forskellen mellem det tragiske og det komiske. I så fald virker det ikke - jeg fik nærmere fornemmelsen af, at Allen ikke holder af de karakterer, han selv har skrevet. De fjoller bare rundt og har problemer med kærligheden på den virkelig ligegyldige måde.
Det eneste lyspunkt er Will Ferrell, som spiller den rolle, Allen selv ville have haft for 15 år siden. Med hans karakteristiske syrlige replikker, leveret på præcis samme måde. Det er stadig morsomt og giver den ene af de to stjerner. Men bortset fra det er "Melinda and Melinda" godt nok en ørkenvandring.
Det er også et stort problem, at den tragiske historie slet ikke er tragisk. Eller rettere, det er den, men Allen kan ikke holde sin satiriske stil tilbage - så den del ender også med at forsøge at være morsom over et sæt karikerede newyorker-intellektuelle.
Denne film har ingen chutzpah og heller ingen sjæl. Den virker som en dilettantisk dramaøvelse. Pfui.
"Melinda and Melinda" er bygget op omkring en darling. At vise, at man kan få to vidt forskellige historier - én tragisk, én komisk - ud af de samme ingredienser. Og oven på det er der så en banal pointe om, at det handler om, hvordan man ser verden.
Det kunne der godt være kommet en god film ud af, men "Melinda and Melinda" fænger bare aldrig. De to historier er uinteressante, ucharmerende, uvedkommende. Flade. Radha Mitchell overspiller som begge versioner af Melinda. Måske er det med vilje, at det er så overgearet - for at understrege forskellen mellem det tragiske og det komiske. I så fald virker det ikke - jeg fik nærmere fornemmelsen af, at Allen ikke holder af de karakterer, han selv har skrevet. De fjoller bare rundt og har problemer med kærligheden på den virkelig ligegyldige måde.
Det eneste lyspunkt er Will Ferrell, som spiller den rolle, Allen selv ville have haft for 15 år siden. Med hans karakteristiske syrlige replikker, leveret på præcis samme måde. Det er stadig morsomt og giver den ene af de to stjerner. Men bortset fra det er "Melinda and Melinda" godt nok en ørkenvandring.
Det er også et stort problem, at den tragiske historie slet ikke er tragisk. Eller rettere, det er den, men Allen kan ikke holde sin satiriske stil tilbage - så den del ender også med at forsøge at være morsom over et sæt karikerede newyorker-intellektuelle.
Denne film har ingen chutzpah og heller ingen sjæl. Den virker som en dilettantisk dramaøvelse. Pfui.
13/07-2007
