Land of the Free
5.0
Wim Wenders er tilbage i USA med historien om en ung kvinde, der kommer til Los Angeles for at finde sin onkel og give ham et brev fra sin mor. Onklen er en gal Vietnam-veteran, der efter 9/11 er begyndt at køre rundt og overvåge tilfældige arabere på gaden - han er en skærende kontrast til niecen, der er vokset op hos sine missionærforældre i Afrika og Palæstina og stadig er fyldt med håb og tro på det gode i mennesket.
Kort efter niecens ankomst bliver en arabisk mand skudt ned på gaden, og sammen med onklen begynder hun at undersøge offerets baggrund. De har vidt forskellige motiver, men undersøgelsen fører dem alligevel sammen.
"Land of Plenty" er en ekstremt politisk film. Onklens konspirationsteorier og paranoide mistro til alt arabisk er en åbenlys allegori over det officielle USA's opførsel efter 9/11, og det bliver holdt skarpt op mod den generelle stemning af forfald i de fattige dele af Californien. Det er på sin vis også en meget religiøs film, fordi vejen ud af vanviddet bliver krystalliseret ud i niecens håb og tro.
Samtidig er det en ægte Wim Wenders-film, fortalt i hans karakteristisk langsomme, næsten drømmende tempo. Som altid med smuk underlægningsmusik og et meget følsomt udtryk. Den fine indie-skuespiller John Diehl er glimrende som den sære onkel, og niecen spilles nænsomt af Michelle Williams (hende den søde, der blev narkoman i "Dawson's Creek", og som meget gerne må få flere hovedroller for min skyld).
Klart en film, der giver stof til eftertanke, og for mig en langt mere relevant kommentar til Bushs USA end "Fahrenheit 9/11".
Kort efter niecens ankomst bliver en arabisk mand skudt ned på gaden, og sammen med onklen begynder hun at undersøge offerets baggrund. De har vidt forskellige motiver, men undersøgelsen fører dem alligevel sammen.
"Land of Plenty" er en ekstremt politisk film. Onklens konspirationsteorier og paranoide mistro til alt arabisk er en åbenlys allegori over det officielle USA's opførsel efter 9/11, og det bliver holdt skarpt op mod den generelle stemning af forfald i de fattige dele af Californien. Det er på sin vis også en meget religiøs film, fordi vejen ud af vanviddet bliver krystalliseret ud i niecens håb og tro.
Samtidig er det en ægte Wim Wenders-film, fortalt i hans karakteristisk langsomme, næsten drømmende tempo. Som altid med smuk underlægningsmusik og et meget følsomt udtryk. Den fine indie-skuespiller John Diehl er glimrende som den sære onkel, og niecen spilles nænsomt af Michelle Williams (hende den søde, der blev narkoman i "Dawson's Creek", og som meget gerne må få flere hovedroller for min skyld).
Klart en film, der giver stof til eftertanke, og for mig en langt mere relevant kommentar til Bushs USA end "Fahrenheit 9/11".
15/07-2007
