Mesterligt sportsdrama
6.0
Jeg var temmelig overrasket over, at en tung boksefilm blev den store Oscar-vinder. Også selv om jeg holder meget af Eastwood og en stor del af hans film. Men efter at have set alle de nominerede fra 2005 mener jeg absolut, at det var fortjent, at "Million Dollar Baby" vandt.
Clinten selv spiller helt fantastisk som den smågnavne, gamle boksetræner, der lader sig overtale til at tage en kvindelig elev (Hilary Swank), hvis eneste drøm i livet er at kæmpe sig væk fra sin trailertrash-baggrund. "She was from Southwest Missouri, somewhere between Nowhere and Goodbye". Swank vandt som bekendt den ene hovedrolle-Oscar, Eastwood burde have haft den anden. Det her er ganske enkelt én af hans allerbedste film som både instruktør og skuespiller.
Og de bliver så bakket op af Morgan Freeman som filmens fortællerstemme og Eastwoods hjælper i træningslokalet. Freeman vandt en længe fortjent Oscar for birollen, som da også er noget af det bedste, jeg har set ham levere - den mand kan udstråle integritet som få. Bemærk i øvrigt det smukke, diskrete makeup-job, der er lagt på Freeman for at få ham til at ligne en mand med 109 professionelle boksekampe bag sig.
Makeup er der så også masser af i resten af filmen. Det er boksning med blood'n'guts, blødende flænger og brækkede næser. Nogle af de mest realistiske og medrivende boksescener, jeg har set på film - langt fra Rockys cirkusboksning. Men derudover har "Million Dollar Baby" den samme emotionelle tyngde som "Mystic River" - og lidt til. Den har så også samme langsommelighed som "Mystic River" og er længe om at komme rigtigt i gang. Men når den først er i gear, rammer "Million Dollar Baby" hårdt - det er en film med utroligt meget på hjerte og en enorm følelsesmæssig styrke, der rammer én lige i mellemgulvet.
Det er en fantastisk film, som er relevant for begge køn og ikke kun macho-boksefans. Slet ikke, faktisk.
Clinten selv spiller helt fantastisk som den smågnavne, gamle boksetræner, der lader sig overtale til at tage en kvindelig elev (Hilary Swank), hvis eneste drøm i livet er at kæmpe sig væk fra sin trailertrash-baggrund. "She was from Southwest Missouri, somewhere between Nowhere and Goodbye". Swank vandt som bekendt den ene hovedrolle-Oscar, Eastwood burde have haft den anden. Det her er ganske enkelt én af hans allerbedste film som både instruktør og skuespiller.
Og de bliver så bakket op af Morgan Freeman som filmens fortællerstemme og Eastwoods hjælper i træningslokalet. Freeman vandt en længe fortjent Oscar for birollen, som da også er noget af det bedste, jeg har set ham levere - den mand kan udstråle integritet som få. Bemærk i øvrigt det smukke, diskrete makeup-job, der er lagt på Freeman for at få ham til at ligne en mand med 109 professionelle boksekampe bag sig.
Makeup er der så også masser af i resten af filmen. Det er boksning med blood'n'guts, blødende flænger og brækkede næser. Nogle af de mest realistiske og medrivende boksescener, jeg har set på film - langt fra Rockys cirkusboksning. Men derudover har "Million Dollar Baby" den samme emotionelle tyngde som "Mystic River" - og lidt til. Den har så også samme langsommelighed som "Mystic River" og er længe om at komme rigtigt i gang. Men når den først er i gear, rammer "Million Dollar Baby" hårdt - det er en film med utroligt meget på hjerte og en enorm følelsesmæssig styrke, der rammer én lige i mellemgulvet.
Det er en fantastisk film, som er relevant for begge køn og ikke kun macho-boksefans. Slet ikke, faktisk.
15/07-2007
