Grus i maskineriet
2.0
Man kan på ingen måde beskylde ”Transformers” for at spare på krudt og kanoner. Talende kamprobotter i fuld udfoldelse, smadrede bygninger i usete mængder og sarkastiske jokes i hobetal. Med andre ord lyder det som et fremragende stykke underholdning og en opvisning i visuelt format. Eller som en actionfilm, der på befriende vis kun hengiver sig til det rendyrkede underholdningsshow, hvis primære succeskriterium er at frembringe solide tanpastasmil på tilskuerenes læber.
Hvorfor jeg så ikke hopper på vognen og skamroser Michael Bays storartet robotshow og befriende tomme drengerøvskalorier kan skyldes meget. Rigtig meget, desværre.
Først og fremmest er ”Transformers” langtfra det actionbrag og visuelle festfyrværkeri som traileren bildte os ind. Kampscenerne er alt for få og kun momentant fascinerende, selvom der selvfølgelig er blevet plads til seje transformeringer, hæsblæsende robotkampe og storstilede eksplosioner. Desværre foregår alt dette i en uudholdelig mild tone, der først for alvor grænser til det latterlige, da en af vores kære ”robotvenner” iværksætter en frastødende moralprædiken om diverse etiske spørgsmål. For slet ikke at tale om den umorsomme teenagehumor, der gennemsyrer manuskriptet og fungerer som et filter fra den bundalvorlige invasion, der faktisk truer menneskeheden! Det lader dog ikke til at generer vores to hovedrolleindehavere Shia LeBouf og Megan Fox betragteligt, da specielt førstnævnte hygger sig bravt med at affyre talrige skodjokes midt i kampens blodige hede.
Det kan godt være at mine beskedne to stjerner og min hårde kritik bunder i, at jeg stort set ingen relation til dukkerne har, men legetøjsfigurerne og deres interne humor og moraldiskussioner er skam langtfra det eneste, jeg har imod ”Transformers”. Det er ligeså meget den uudholdelige ”humoristiske” tone, kommende fra de menneskelige skuespillere i deres forsøg på at være sjove, hvad de øjensynligt ikke er. Det eneste grundlæggende ”sjove” i ”Transformers” er, når de tonstunge maskinerier går i direkte kamp mod hinanden og skaber den visuelle slagkraft, der bør tilfredsstille ethvert boblende drengehjerte.
Det sker bare alt for sjældent og ”Transformers” besidder af samme grund aldrig den effektfulde billedside, som vi alle havde ventet så ekstatisk på. Bevares, der er lyspunkter i filmen (for eksempel en række svedige lydeffekter), men de overstråles klart af filmens alt for mange fatale fadæser. ”Transformers” må derfor tage sig til takke med to store stjerner og et skuffet drengehjerte.
Hvorfor jeg så ikke hopper på vognen og skamroser Michael Bays storartet robotshow og befriende tomme drengerøvskalorier kan skyldes meget. Rigtig meget, desværre.
Først og fremmest er ”Transformers” langtfra det actionbrag og visuelle festfyrværkeri som traileren bildte os ind. Kampscenerne er alt for få og kun momentant fascinerende, selvom der selvfølgelig er blevet plads til seje transformeringer, hæsblæsende robotkampe og storstilede eksplosioner. Desværre foregår alt dette i en uudholdelig mild tone, der først for alvor grænser til det latterlige, da en af vores kære ”robotvenner” iværksætter en frastødende moralprædiken om diverse etiske spørgsmål. For slet ikke at tale om den umorsomme teenagehumor, der gennemsyrer manuskriptet og fungerer som et filter fra den bundalvorlige invasion, der faktisk truer menneskeheden! Det lader dog ikke til at generer vores to hovedrolleindehavere Shia LeBouf og Megan Fox betragteligt, da specielt førstnævnte hygger sig bravt med at affyre talrige skodjokes midt i kampens blodige hede.
Det kan godt være at mine beskedne to stjerner og min hårde kritik bunder i, at jeg stort set ingen relation til dukkerne har, men legetøjsfigurerne og deres interne humor og moraldiskussioner er skam langtfra det eneste, jeg har imod ”Transformers”. Det er ligeså meget den uudholdelige ”humoristiske” tone, kommende fra de menneskelige skuespillere i deres forsøg på at være sjove, hvad de øjensynligt ikke er. Det eneste grundlæggende ”sjove” i ”Transformers” er, når de tonstunge maskinerier går i direkte kamp mod hinanden og skaber den visuelle slagkraft, der bør tilfredsstille ethvert boblende drengehjerte.
Det sker bare alt for sjældent og ”Transformers” besidder af samme grund aldrig den effektfulde billedside, som vi alle havde ventet så ekstatisk på. Bevares, der er lyspunkter i filmen (for eksempel en række svedige lydeffekter), men de overstråles klart af filmens alt for mange fatale fadæser. ”Transformers” må derfor tage sig til takke med to store stjerner og et skuffet drengehjerte.
16/07-2007
