At rende fra en ofring
3.0
Forudsætningerne for at se Mel Gibsons nyeste udspil bag kameraet, ”Apocalypto”, er få, men enkle: Man bør kunne holde ud at se en spillefilm besat af Maya-sprog og samtidig ikke være sky for at få smagt på en række blottede og ikke så lidt blodige menneskedrab i løbet af ingen tid. Når man i løbet af filmens første 10-15 minutter har indfundet med første præmis, er der så ellers frit lejde til gennem to timer at få bearbejdet det andet. Godt nok er det ikke så meget maven og måltidet fra i eftermiddags der klager over den måde Gibson har fravalgt censuren. Der er derimod tænkeren der så småt begynder at fundere over et "hvorfor?".
Selvfølgelig har Mel Gibson sparet nåden væk for at tage hånd om Maya-folkets lidelser og modstandernes afstumpethed og køre stilen fuldt ud. Selvfølgelig skaber det en særlig rå og kantet stemning. Og selvfølgelig er det flot lavet når en af filmens menneskelige skydeskiver hulles som en ost af bueskytternes pile og en anden af filmens dødsdømte personer efterlader sig en vedhængende blodsky i luften, efter at have få banket sit hoved til jorden med en trækølle. Men tit virker det også som fuldstændig lige meget hvad enten vi får både indgangs- og udgangshullerne at se eller ej efter et våbenredskab har gennemspiddet en fjende. Gibson vælger dog gennemgående den besværlige løsning ved at sætte billeder på det hele, og selvom det mange gange er imponerende, bliver det efter først at have smagt på varerne også en smule ligegyldigt i længden.
Action-sekvenserne i ”Apocalypto”, hvori blodet altså flyder, fejler dog det store hele bestemt ikke noget. Skove eller jungler har altid været nyttige steder at udveksle en actionscene på med alt hvad de indebære af skjulte farer, og her har Gibson og hans tekniske medhold bestemt også læst grundigt på lektien. Opfindsomheden er ganske god når slagtningen fra vor helts hånd indtræffer eller skal til det, og når en solid flok af junglens dyr giver en hjælpende hånd med. For mig at se er det blot irriterende at filmens billede ofte, og især de øjeblikke hvor der er gang i, tager sig ud i et slags HD-format. Det er hamrende ærgerligt, for adskillige skud kunne have skabt større indtryk uden et glimtvist sært og kejtet præg over sig.
Tager man ikke Mel Gibsons selvudtalte budskaber for tungt er der garanteret en udmærket actionfilm at hente i ”Apocalypto”. Til gengæld ligner filmen ikke helt en ny og frisk begyndelse fra Gibson. Følelser er der mange af, men de føles sjældent, bandt andet takket være et aldrig overbevisende skuespillerhold, fængslende eller som meddriver af historien og selvom filmen (specielt i sin sidste halvdel) forsøger med jungletrommer og højtskuret tempo for at fremtvinge de helt store spændinger, lykkes det kun meget sjældent, fordi ingen af de markante personer blandt de stakkels mayaere rigtig har vundet vores sympati.
”Apocalypto” er snarere en opgraderet sammensmeltning af frihedskaldet fra ”Braveheart” og det ekstreme voldsorgie fra ”The Passion Of The Christ” end en ny start for Mel Gibson. Det er sådan set også fint nok. Jeg havde bare forventet en mere medrivende film.
Selvfølgelig har Mel Gibson sparet nåden væk for at tage hånd om Maya-folkets lidelser og modstandernes afstumpethed og køre stilen fuldt ud. Selvfølgelig skaber det en særlig rå og kantet stemning. Og selvfølgelig er det flot lavet når en af filmens menneskelige skydeskiver hulles som en ost af bueskytternes pile og en anden af filmens dødsdømte personer efterlader sig en vedhængende blodsky i luften, efter at have få banket sit hoved til jorden med en trækølle. Men tit virker det også som fuldstændig lige meget hvad enten vi får både indgangs- og udgangshullerne at se eller ej efter et våbenredskab har gennemspiddet en fjende. Gibson vælger dog gennemgående den besværlige løsning ved at sætte billeder på det hele, og selvom det mange gange er imponerende, bliver det efter først at have smagt på varerne også en smule ligegyldigt i længden.
Action-sekvenserne i ”Apocalypto”, hvori blodet altså flyder, fejler dog det store hele bestemt ikke noget. Skove eller jungler har altid været nyttige steder at udveksle en actionscene på med alt hvad de indebære af skjulte farer, og her har Gibson og hans tekniske medhold bestemt også læst grundigt på lektien. Opfindsomheden er ganske god når slagtningen fra vor helts hånd indtræffer eller skal til det, og når en solid flok af junglens dyr giver en hjælpende hånd med. For mig at se er det blot irriterende at filmens billede ofte, og især de øjeblikke hvor der er gang i, tager sig ud i et slags HD-format. Det er hamrende ærgerligt, for adskillige skud kunne have skabt større indtryk uden et glimtvist sært og kejtet præg over sig.
Tager man ikke Mel Gibsons selvudtalte budskaber for tungt er der garanteret en udmærket actionfilm at hente i ”Apocalypto”. Til gengæld ligner filmen ikke helt en ny og frisk begyndelse fra Gibson. Følelser er der mange af, men de føles sjældent, bandt andet takket være et aldrig overbevisende skuespillerhold, fængslende eller som meddriver af historien og selvom filmen (specielt i sin sidste halvdel) forsøger med jungletrommer og højtskuret tempo for at fremtvinge de helt store spændinger, lykkes det kun meget sjældent, fordi ingen af de markante personer blandt de stakkels mayaere rigtig har vundet vores sympati.
”Apocalypto” er snarere en opgraderet sammensmeltning af frihedskaldet fra ”Braveheart” og det ekstreme voldsorgie fra ”The Passion Of The Christ” end en ny start for Mel Gibson. Det er sådan set også fint nok. Jeg havde bare forventet en mere medrivende film.
16/07-2007
