Bruce efter bogen
4.0
Kort fortalt, så holder det her. Det er ikke fantastisk, men det er underholdende og fungerer, som det skal. Simpelthen.
Når det så er sagt, så lad mig sige, at der både er mangler og fordele i filmen.
For det første er det her primært Bruce Willis og ikke John McClane. Dermed mener jeg, at der er ikke meget i filmen, der fremhæver, at dette er helten fra lige præcis de andre Die Hard film, fremfor Joe Hallenbeck, Jeff Talley, Art Jeffries, Tom Hardy eller nogen af de andre actionhelte Willis har spillet gennem tiderne. Man kunne fremhæve, at han har en datter, som vi så i den første Die Hard film, men det havde han også i "Last Boy Scout", så bortset fra navnet McClane, er der ikke meget, der siger "Die Hard" til mig. Om flere "Yipee Ki Yeah, Motherfucker" havde gjort nogen forskel ved jeg ikke.
For det andet, så er Justin Long ikke helt fantastisk som Willis' ufrivillige partner i historien. Deres samspil når slet, slet ikke samspillet mellem Willis og Jackson i nr. 3 til sokkeholderne, og dermed går meget potentiel underholdning tabt. Som sagt, det holder, men det kunne være bedre. Faktisk er Willis' grovkornede dialog med Timothy Oliphant i rolle som skurken langt mere interessant - "Mai? Asian chick, likes to kick people? Yeah, last time I saw her she was at the bottom of an elevator shaft with an SUV rammed up her ass." :D
Man må sige, at Willis fik ret i, at Wiseman instruerede med sikker hånd, men så heller ikke så meget mere. Han skal dog have ros for ikke at forfalde til overgearede computereffekter, hvilket en film som netop denne ellers sagtens kunne have fristet til. Det går til grænsen til tider, men ikke længere. I kølvandet på to effekt-sprøjtende "Pirates of the Caribbean"-film er det rart at se, at en instruktør tør tro på, at hans skuespillere kan bære filmen i stedet for at drukne den i effekter.
Og selv om plottet ikke er overdådigt, så holder det sig fint på den gyldne mellemvej mellem hjernedødt action-alibi (hvor Die Hard filmene aldrig har befundet sig) og overdrevne følelses-pladerede terrorist-historier (hvor det stort set altid går galt i amerikanske film).
Det er som alt andet i denne film - det holder hele vejen og ikke mere. Det kunne have været sjovere, men dette er en helt okay fortsættelse af Die Hard filmene. I betragtning af, hvordan det gik for Lethal Weapon filmene, skal vi blot være glade for, at det her faktisk er lidt over middel.
Lidt ekstra ros til Lucy McClanes rolle i denne film. Hun skal agere ren "damsel in distress" (eller "daughter"), men hun viser sig trods alt ikke at være en helt igennem hjælpeløs bimbo, som man ellers kunne frygte. I det hele taget er filmens få kvinder ret hårdføre. Selv skurken må tage sig i agt for McClanes datter, mens McClane selv får bank af skurkens kung-fu-veninde. Det giver lidt ekstra point fra mig lige der.
Skuespillet er ellers ikke noget at skrive hjem om. Willis gør det godt, men han er efterhånden så robust i den her slags roller, at det er helt overflødigt at skrive om. Når vi ved at han kan så meget mere - se f.eks. "Sixth Sense" eller "Sin City" - så er det her rent venstrehåndsarbejde for ham. Underholdende, men ikke den store præstation. Det samme gælder de øvrige skuespillere. Jeg havde gerne set lidt mere fra Justin Long, men han holder bare stilen. Samme med Olyphant.
Så... Bruce efter bogen. Gå ind og se den, hvis du trænger til underholdning. Hvis du lader være, er du ikke gået glip af så meget.
Når det så er sagt, så lad mig sige, at der både er mangler og fordele i filmen.
For det første er det her primært Bruce Willis og ikke John McClane. Dermed mener jeg, at der er ikke meget i filmen, der fremhæver, at dette er helten fra lige præcis de andre Die Hard film, fremfor Joe Hallenbeck, Jeff Talley, Art Jeffries, Tom Hardy eller nogen af de andre actionhelte Willis har spillet gennem tiderne. Man kunne fremhæve, at han har en datter, som vi så i den første Die Hard film, men det havde han også i "Last Boy Scout", så bortset fra navnet McClane, er der ikke meget, der siger "Die Hard" til mig. Om flere "Yipee Ki Yeah, Motherfucker" havde gjort nogen forskel ved jeg ikke.
For det andet, så er Justin Long ikke helt fantastisk som Willis' ufrivillige partner i historien. Deres samspil når slet, slet ikke samspillet mellem Willis og Jackson i nr. 3 til sokkeholderne, og dermed går meget potentiel underholdning tabt. Som sagt, det holder, men det kunne være bedre. Faktisk er Willis' grovkornede dialog med Timothy Oliphant i rolle som skurken langt mere interessant - "Mai? Asian chick, likes to kick people? Yeah, last time I saw her she was at the bottom of an elevator shaft with an SUV rammed up her ass." :D
Man må sige, at Willis fik ret i, at Wiseman instruerede med sikker hånd, men så heller ikke så meget mere. Han skal dog have ros for ikke at forfalde til overgearede computereffekter, hvilket en film som netop denne ellers sagtens kunne have fristet til. Det går til grænsen til tider, men ikke længere. I kølvandet på to effekt-sprøjtende "Pirates of the Caribbean"-film er det rart at se, at en instruktør tør tro på, at hans skuespillere kan bære filmen i stedet for at drukne den i effekter.
Og selv om plottet ikke er overdådigt, så holder det sig fint på den gyldne mellemvej mellem hjernedødt action-alibi (hvor Die Hard filmene aldrig har befundet sig) og overdrevne følelses-pladerede terrorist-historier (hvor det stort set altid går galt i amerikanske film).
Det er som alt andet i denne film - det holder hele vejen og ikke mere. Det kunne have været sjovere, men dette er en helt okay fortsættelse af Die Hard filmene. I betragtning af, hvordan det gik for Lethal Weapon filmene, skal vi blot være glade for, at det her faktisk er lidt over middel.
Lidt ekstra ros til Lucy McClanes rolle i denne film. Hun skal agere ren "damsel in distress" (eller "daughter"), men hun viser sig trods alt ikke at være en helt igennem hjælpeløs bimbo, som man ellers kunne frygte. I det hele taget er filmens få kvinder ret hårdføre. Selv skurken må tage sig i agt for McClanes datter, mens McClane selv får bank af skurkens kung-fu-veninde. Det giver lidt ekstra point fra mig lige der.
Skuespillet er ellers ikke noget at skrive hjem om. Willis gør det godt, men han er efterhånden så robust i den her slags roller, at det er helt overflødigt at skrive om. Når vi ved at han kan så meget mere - se f.eks. "Sixth Sense" eller "Sin City" - så er det her rent venstrehåndsarbejde for ham. Underholdende, men ikke den store præstation. Det samme gælder de øvrige skuespillere. Jeg havde gerne set lidt mere fra Justin Long, men han holder bare stilen. Samme med Olyphant.
Så... Bruce efter bogen. Gå ind og se den, hvis du trænger til underholdning. Hvis du lader være, er du ikke gået glip af så meget.
17/07-2007
