The good and the bad times!

5.0
Tillykke med din fantastiske debut som instruktør David Ayer. Det vil jeg først og fremmest starte med at sige. Navnet siger måske ikke det helt store endnu, men han har stået bag fede manuskripter, især til den populære Training Day. Men også til den vellykkede Dark Blue med Kurt Russell. Han har desværre også stået bag nogle tvivlsomme film, så det man kan sige er, at det svinger lidt med David Ayer. Men her står han altså for både instruktion og manuskript, og hvis man kender til Training Day og Dark Blue, ja så vil man kunne genkende nogle af de problemstillinger han ofte tager fat i.

Men altså tilbage til selve filmen. Harsh Times er et råt drama om ægte mennesker. Filmen skildrer primært Jim Davis's (Bale) hverdag. Han er vendt tilbage fra det krigsramte Irak. Krigen har selvfølgelig påvirket ham mentalt, og det får sine konsekvenser. Filmen skildrer Bales indre kamp og den mand han er blevet efter et længere ophold i Irak med mord, krig og den slags. Vi følger også jagten på hans drømmekarriere og hans kærlighedsliv, som også er værd at bemærke. Det er ikke noget kønt syn, men instruktøren skal roses for at have gjort denne film til en ægte, vedkommende og meningsfuldt råt drama, som fængede mig lige fra starten. Det hele drejer sig heldigvis ikke kun om Bale og hans tilværelse. Vi følger også hans gode og nære ven Mike Alonzo (spillet perfekt af (Freddy Rodríguez). Han er arbejdsløs, småkriminel og drikker, mens hans kæreste (Eva Longoria) presser ham til at forandre sig og få sig en normal tilværelse med job og almindelig hverdag. Det er nogle spændende og vedkommende portrætter, og ikke så meget action, selvom den da har et par spændende aktioner, hvor man sidder på kanten af stolen, men det er primært menneskedramaet det drejer sig om.

Til denne svære opgave har man valgt Bale, Freddy Rodriguez og den skønne Longoria fra serien desperate housewives. Det har vist sig at give pote. Alle leverer topklasse præstationer. Men igen må man fremhæve Christian Bale og hans ubegrænsede talenter som skuespiller. Han er fantastisk som den traumatiserede Jim Davis. Han er psykopatisk, berygtet og uforudsigelig i hovedrollen. Man ved simpelthen ikke hvad han er i stand til, og det gør ham skræmmende. Rodriguez giver ham kamp til stregen, og ses i hans bedste rolle. Han er suveræn og rollen her burde give ham flere muligheder i fremtiden. Longoria er lidt pudsigt valg, men hun gør det faktisk helt fint i en mindre rolle.

På billedsiden er Harsh Times også rå, ikke overraskende. Det skal passe sammen til temaet. Men ellers er det en fantastisk fantastisk spændende film, især til dem der er til genren, så kan det ikke gøres ret meget bedre end her. Det er en velskrevet film med gode dialoger, spændende konflikter og meget mere. Den er heller ikke uden humor. Filmen fik ikke så meget omtale, som den klart klart fortjener, men jeg sender de varmeste anbefalinger til alle. Fed fed film!
Harsh Times