Cubicle hell
4.0
”Office Space” tager kedelige kontorjobs i intetsigende software firmaer op til kærlig komisk behandling, og der er nok frustrationer og absurditeter at gøre grin.
Peter Gibbons (Ron Livingston) møder op hver dag til sin cubicle, hvor han skal høre på en receptionist sige ”just a moment” hvert tredje sekund, og hvor otte forskellige chefer siger, at han skulle have sat en forside på sin TPS rapport. Tendensen i mange firmaer i dag er alt for meget management og alt for lidt reelt arbejde. Ham og kollegerne Michael Bolton (David Herman) og Samir Nagheenanajar (Ajay Naidu), der begge har problemer med deres navne, kæmper mod en evigt problematisk printer og en usandsynligt irriterende chef (Gary Cole), der siger ”great” til alting uden at lytte og sætter dem til at arbejde i weekenden. Chefen er specielt ond overfor den neurotiske, næsten småautistiske Milton (Stephen Root), der truer med at brænde bygningen ned, da chefen tager hans stapler.
Da Peter sendes til en occupational therapist af sin kæreste, bliver han hypnotiseret med den effekt, at han forholder sig fuldkommen ærligt overfor sit forhold til sit job og sit liv. Han dumper kæresten og lægger i stedet an på servitricen (Jennifer Aniston) på det sted, hvor ham og medarbejderne flygter hen i kaffepauserne. Han møder sjældent op på arbejde, og når han endelig møder op spiller han tetris eller også skærer han den fisk ud, som han har fanget om formiddagen. Firmaet har hyret nogle ”effektivitetskonsulenter” til at fyre nogle medarbejdere, og da Peter fortæller lige ud af posen, at han ikke laver en skid, og at han ikke er motiveret, siger konsulenterne bagefter, at denne ærlige unge mand har fantastiske upper mangement evner.
”Office Space” udforsker alle de absurde kroge af dødkedeligt arbejde. Enhver, der har haft et sådan arbejde, kan nikke genkendende til så meget i filmen. Enhver vil føle sig befriet, da de tæsker en irriterende printer med et baseball-bat. Midtvejs beslutter Peter, Michael og Samir at suge decimaler af en cents fra lønningerne over på en konto. Filmens løsning på deres problemer er ikke rigdom og margaritas på en sandsstrand. Lykken er at komme ud af kontorhelvedet, inden man bliver en frustreret neurotiker.
Peter Gibbons (Ron Livingston) møder op hver dag til sin cubicle, hvor han skal høre på en receptionist sige ”just a moment” hvert tredje sekund, og hvor otte forskellige chefer siger, at han skulle have sat en forside på sin TPS rapport. Tendensen i mange firmaer i dag er alt for meget management og alt for lidt reelt arbejde. Ham og kollegerne Michael Bolton (David Herman) og Samir Nagheenanajar (Ajay Naidu), der begge har problemer med deres navne, kæmper mod en evigt problematisk printer og en usandsynligt irriterende chef (Gary Cole), der siger ”great” til alting uden at lytte og sætter dem til at arbejde i weekenden. Chefen er specielt ond overfor den neurotiske, næsten småautistiske Milton (Stephen Root), der truer med at brænde bygningen ned, da chefen tager hans stapler.
Da Peter sendes til en occupational therapist af sin kæreste, bliver han hypnotiseret med den effekt, at han forholder sig fuldkommen ærligt overfor sit forhold til sit job og sit liv. Han dumper kæresten og lægger i stedet an på servitricen (Jennifer Aniston) på det sted, hvor ham og medarbejderne flygter hen i kaffepauserne. Han møder sjældent op på arbejde, og når han endelig møder op spiller han tetris eller også skærer han den fisk ud, som han har fanget om formiddagen. Firmaet har hyret nogle ”effektivitetskonsulenter” til at fyre nogle medarbejdere, og da Peter fortæller lige ud af posen, at han ikke laver en skid, og at han ikke er motiveret, siger konsulenterne bagefter, at denne ærlige unge mand har fantastiske upper mangement evner.
”Office Space” udforsker alle de absurde kroge af dødkedeligt arbejde. Enhver, der har haft et sådan arbejde, kan nikke genkendende til så meget i filmen. Enhver vil føle sig befriet, da de tæsker en irriterende printer med et baseball-bat. Midtvejs beslutter Peter, Michael og Samir at suge decimaler af en cents fra lønningerne over på en konto. Filmens løsning på deres problemer er ikke rigdom og margaritas på en sandsstrand. Lykken er at komme ud af kontorhelvedet, inden man bliver en frustreret neurotiker.
17/07-2007