God, men ikke et mesterværk

Paul Verhoeven er tilbage i fin form. Black Book er ikke noget subtilt mesterværk, men en glimrende underholdningsfilm om en ung jødisk piges skæbne under 2. verdenskrig, hvor hun selv trækker en del i trådene, men også er overladt til tilfældighedernes spil. Den var ikke så voldelig, som mange af Verhoevens andre film (Robocop, Starship troopers), men der var masser af bare bryster og en uvurderlig scene, hvor hovedpersonen farver sine kønshår blonde (i nærbillede). Historien er desværre lidt for forudsigelig til at tage en med storm, men tempoet er højt og fortælleglæden lige så, så man sluger det hele råt. Glæder mig allerede til den næste Verhoeven film - og til at se mere til Carice van Houten.