- Pas på! Han har allergi! -

1.0
Nu har jeg aldrig set den originale ”The Wicker Man”, men jeg vil vædde min søster på, at den er bedre end dette makværk, som ryger lige fluks i massegraven af dårlige genindspilninger.

Intet fungerer i denne film. Manuskriptet er lattervækkende ringe, musikken overgearet og fotograferingen lige så anonym som en konservesdåse uden etiket. Troværdigheden i fortællingen er simpelthen ikke-eksisterende, i og med filmen forsøger at være realistisk i sin stil, alt imens historien er det stik modsatte.

Det mest irriterende ved ”The Wicker Man” er sådan set, at den tager sig selv så forbandet seriøst. Så meget at det går hen og bliver ufrivillig komisk. Særligt scenerne hvor det er meningen at tilskueren skal skræmmes, går det hen og bliver en farce. Hvordan gør man det bare tilnærmelsesvis uhyggeligt/spændende at se en forvirret Nicolas Cage, der bange og skrigende render rundt i et biavlsområde? Man giver karakteren bi-allergi!

Denne dræbende kedelige affære kan man roligt holde sig fra. Cage spilder sin tid med tandløse projekter foruroligende meget, hvis du spørger mig.
The Wicker Man