Gore galore!
4.0
Anden del af "Grindhouse" er "Planet Terror" af Robert Rodriguez - en splatterfest af en film, hvor et gasudslip fra en skummel militærbase gør mennesker til kannibalistiske, zombie-agtige monstre. I bedste B-filmsstil samles en lille gruppe mennesker med ryggen mod muren og forsøger at kæmpe sig fri af rædslerne - men det er kun en ramme, for plottet betyder intet i "Planet Terror".
I stedet går Rodriguez amok i B-filmsklicheer og laver en bevidst usammenhængende film, hvor der fx mangler en hel rulle af filmen i midten, og hvor der både er vanvittig action, lummer sex, tortur og ikke mindst masser af splatter. "Planet Terror" er fuldt på højde med sine forbilleder fra 70'erne og 80'erne, når det gælder klamhed. Det er fx en film, hvor det går hårdt ud over mandlige kønsorganer - og omvendt er der sikkert nogle, der vil glæde sig over at se Fergie fra Black Eyed Peas blive spist af zombier.
Det er lavet med et meget stort glimt i øjet og er ualmindeligt underholdende. For mig kom den dog først rigtigt op i gear i den sidste del, hvor der går actionamok i den, efter at heltinden har fået sit spiste ben erstattet af et automatvåben. Rose McGowan gør det i øvrigt glimrende i den rolle, og det er også sjovt at se Bruce Willis spille kliché som chefen for den skumle militærbase.
Jeg så den til Dagmars specialforevisning af begge "Grindhouse"-film, og selv om "Planet Terror" som nævnt er fantastisk morsom i sit klichérytteri, er der for mig ingen tvivl om, at Tarantinos "Death Proof" er den bedste af de to film. I virkeligheden viser filmene ret præcist forskellen på de to instruktører. Hvor Rodriguez bare går amok og svælger i de klicheer, han elsker, er Tarantinos film lavet med meget større elegance og omtanke - også selv om den primært er en kærlig parodi på exploitationfilm.
Eller også er det bare mig, der bedre kan lide bilfilm end splatterfilm ...
Da de to gange "Grindhouse" blev vist i USA, var det med en håndfuld fuptrailers mellem filmene. En enkelt af dem, "Machete", er heldigvis blevet klippet foran den europæiske version af "Planet Terror", så vi nu kan se Danny Trejo som hævneren med de *meget* store knive. Og dét er hysterisk morsomt.
I stedet går Rodriguez amok i B-filmsklicheer og laver en bevidst usammenhængende film, hvor der fx mangler en hel rulle af filmen i midten, og hvor der både er vanvittig action, lummer sex, tortur og ikke mindst masser af splatter. "Planet Terror" er fuldt på højde med sine forbilleder fra 70'erne og 80'erne, når det gælder klamhed. Det er fx en film, hvor det går hårdt ud over mandlige kønsorganer - og omvendt er der sikkert nogle, der vil glæde sig over at se Fergie fra Black Eyed Peas blive spist af zombier.
Det er lavet med et meget stort glimt i øjet og er ualmindeligt underholdende. For mig kom den dog først rigtigt op i gear i den sidste del, hvor der går actionamok i den, efter at heltinden har fået sit spiste ben erstattet af et automatvåben. Rose McGowan gør det i øvrigt glimrende i den rolle, og det er også sjovt at se Bruce Willis spille kliché som chefen for den skumle militærbase.
Jeg så den til Dagmars specialforevisning af begge "Grindhouse"-film, og selv om "Planet Terror" som nævnt er fantastisk morsom i sit klichérytteri, er der for mig ingen tvivl om, at Tarantinos "Death Proof" er den bedste af de to film. I virkeligheden viser filmene ret præcist forskellen på de to instruktører. Hvor Rodriguez bare går amok og svælger i de klicheer, han elsker, er Tarantinos film lavet med meget større elegance og omtanke - også selv om den primært er en kærlig parodi på exploitationfilm.
Eller også er det bare mig, der bedre kan lide bilfilm end splatterfilm ...
Da de to gange "Grindhouse" blev vist i USA, var det med en håndfuld fuptrailers mellem filmene. En enkelt af dem, "Machete", er heldigvis blevet klippet foran den europæiske version af "Planet Terror", så vi nu kan se Danny Trejo som hævneren med de *meget* store knive. Og dét er hysterisk morsomt.
19/07-2007
