9000 Beton
4.0
Én af de senere års største romansucceser, filmatiseret af én fra dansk films gyldne årgang. Filmen "Nordkraft" har først og fremmest fremragende skuespil af en håndfuld helt unge skuespillere, som instruktør Ole Christian Madsen valgte at bruge, fordi personerne i "Nordkraft" er så unge.
Især Signe Egholm Olsen brænder vildt igennem som pusherfrauen Maria, der er ved at køre træt af sin bøvede pusher-kæreste, som drømmer om at blive tatovør. Men også Claus Riis Østergaard, Farshad Kholghi og Signe Vaupel er rigtig gode i skildringen af det ålborgensiske narkomiljø.
"Nordkraft" har også masser af attitude og power i billederne og det larmende soundtrack. Der er smæk på, sære vinkler og vilde klip - mange af ideerne er lånt fra "Trainspotting", men det fungerer og giver en medrivende, hårdtpumpet fortællestil. Og det er jo i den grad triste, håbløse Aalborg, det foregår i. Inklusive smukt gennemført nordjysk accent til flere af hovedpersonerne.
Filmen er dog alligevel noget træg hen over midten, og det lykkes aldrig rigtig at samle trådene fra de tre hovedpersoners historier - skuffende, fordi den ville have været meget stærkere, hvis fragmenterne blev samlet til ét udtryk. Det ender med at være mere miljøskildring end historie og har derfor ikke samme gennemslagskraft som forbilledet "Trainspotting". Jeg brød mig heller ikke om den gentagne brug af voice-over, men til gengæld er der mange fine replikker. "Dine hunde er ligesom dig. De er junkie-hunde."
Seværdig er den bestemt. Under al angsten og afmagten ligger der et skrigende behov for kærlighed, som gør "Nordkraft" meget vedkommende. Hvis man altså kan holde til to timer i selskab med en flok tabere, der ikke kan finde ud af at få styr på deres liv.
Især Signe Egholm Olsen brænder vildt igennem som pusherfrauen Maria, der er ved at køre træt af sin bøvede pusher-kæreste, som drømmer om at blive tatovør. Men også Claus Riis Østergaard, Farshad Kholghi og Signe Vaupel er rigtig gode i skildringen af det ålborgensiske narkomiljø.
"Nordkraft" har også masser af attitude og power i billederne og det larmende soundtrack. Der er smæk på, sære vinkler og vilde klip - mange af ideerne er lånt fra "Trainspotting", men det fungerer og giver en medrivende, hårdtpumpet fortællestil. Og det er jo i den grad triste, håbløse Aalborg, det foregår i. Inklusive smukt gennemført nordjysk accent til flere af hovedpersonerne.
Filmen er dog alligevel noget træg hen over midten, og det lykkes aldrig rigtig at samle trådene fra de tre hovedpersoners historier - skuffende, fordi den ville have været meget stærkere, hvis fragmenterne blev samlet til ét udtryk. Det ender med at være mere miljøskildring end historie og har derfor ikke samme gennemslagskraft som forbilledet "Trainspotting". Jeg brød mig heller ikke om den gentagne brug af voice-over, men til gengæld er der mange fine replikker. "Dine hunde er ligesom dig. De er junkie-hunde."
Seværdig er den bestemt. Under al angsten og afmagten ligger der et skrigende behov for kærlighed, som gør "Nordkraft" meget vedkommende. Hvis man altså kan holde til to timer i selskab med en flok tabere, der ikke kan finde ud af at få styr på deres liv.
20/07-2007
