// Hyldest til gore, sex, action og... zombier! //
6.0
Jeg har ventet på denne film i næsten tre måneder, men i dag trådte jeg ud af biografen med en vidunderlig fornemmelse i maven! Og jeg kan lige så godt slå fast, at jeg aldrig NOGENSINDE havde set noget lignende. Alt i denne film var fuldstændig som det skulle være, da den både indeholdt hård action, rædselsvækkende gys og gore samt overbevisende skuespillerpræstationer.
Efter at have set Death Proof har jeg fordybet mig meget i deres [Tarantino og Rodriguez] fælles playground-projekt, Grindhouse. Det er efter min mening den bedste idé, der længe er blevet udstedt fra Hollywood. Og alligevel ikke Hollywood, da T og R med Grindhouse hylder de film, som der i 60erne og 70ernes Hollywood ikke var plads til, nemlig de såkaldte exploitation-film. Derfor blev der oprettet forskellige små drive-in biografer, de såkaldte grindhouses, som døgnet rundt viste forskellige b-film uden hæmninger. Disse film udgjorde en stor del af T og R's ungdom, og det er også deres udgangspunkt for at have lavet Grindhouse. Resultat: Svimlende cool!
------SPOILERS KAN I NÆSTE AFSNIT FOREKOMME FOR NOGLE----------------------------------------------
En flok soldater bliver efter en mission i Afghanistan smittet med en yderst giftig smittevirus. De kontakter derfor en videnskabsmand, som vil sælge dem et inhaleringsmiddel (i filmen bl.a. referet som the shit og videnskabeligt DC-2), som kan nedtone smitten. I løbet af 15 minutters siden i biografsalen, flyder det så med smittede borgere (zombier) og tonsvis af blod. Dertil kommer også nogle indflettede handlinger, og så er der ellers bare fart på. Filmen indeholder både de Russ Meyer'ske babes og nærmest Sergio Leone-agtige helte og skurke, blandt andet den mystiske El Wray (Freddy Rodriguez), barejeren J.T (Jeff Fahey) og den karismatiske leutanent Muldoon (Bruce Willis), og især filmens klart sejeste figur, Cherry Darling som spilles af Rose McGowan (har fået nyfunden respekt for den tøs efter Grindhouse!!!). Jamen, jeg kunne blive ved med at nævne resten skuespillercastet, det er bare lige i øjet. Skuespillerpræstationerne kommer nærmest til at have en symbolsk betydning for filmen, en slags metynomi i Grindhouse-universet; det er ikke kun effekterne og plakaterne, der udarbejdet til mindste detalje.
Handlingen er (som også kommenteret her på siden og medierne) fløjtende simpel og nærmest ligegyldig - der er en flok zombier løs, som kværner og flænser alt det menneskekød, de kan komme i nærheden af. En lille skare overlevende beslutter sig for at flygte, og undervejs dræbe disse bestialske 'living deads'. Det er faktisk det - som taget ud fra en vakseægte exploitationfilm. Men det er alt andet end handlingen, der er så genialt gennemført i filmen. Billedkvaliteten (som efter min mening) er endnu mere skrattende (og smeltende!), slidt og cigaretbrændt end i Death Proof, hvilket er med til at skabe den rette b-films steming - ja, man glemmer nærmest at man sidder i en biografsal, og fornemmer at man faktisk er på en nedslidt plads i sted i Texas og ser filmen. På et tidspunkt under en lummer sexscene, brænder filmrullen endda sammen ved det så forsvundne klimaks, og først efter tyve sekunder med en undskyldning for den manglende filmrulle, føres publikum ind i handlingen igen, hvor J.T's bar er ved at brænde sammen - der er atter panik! Effekter og steminger er der altså nok af! Og det bliver jo bare mere vidunderligt med alt det blod, der flyder og de nærmest overdrevne eksplosioner.
Grindhouse er altså den bedste pastiche (men også bare blandt min topfilm), jeg nogensinde har set! Det er synd, at filmene er blevet så misforstået og overfortolket af mange biografgængere. Floppet i USA medførte, at T og R's reelle Grindhouse-koncept blev smadret. Filmene skulle nemlig vises lige efter hinanden, blot sepereret af nogle fake trailers... Goddamn ærgeligt, siger jeg bare! Men de bliver heldigvis udgivet på DVD, og lur mig, om nok ikke får the whole package med der. Det er så den nye ting, jeg glæder mig til.
Der er ikke andet at sige, at filmene allerede er godt på vej til at blive kultklassikere. Flere anmeldere har dog pointetert, at Death Proof lige er klassen over Planet Terror. Det er selvfølgelig også smag og behag og måske også en mere akademisk tilgang. For Death Proof er mere elegant, og slutningen er også mere overraskende end i Planet Terror. Men til forskel for Tarantino, virker det som om at Rodriguez gør det, som han fuldstændig har lyst til, han tager ikke hensyn til noget eller nogen, det er Sin City på ren adrenalin (og i rigtige farver) og det er jeg mere end bare begejstret for, jamen det er indbegrebet af COOL! Tarantino virker som en gentleman i forhold til drengerøven Rodriguez (helikopter-slagte-scenen er en af de smukkeste scener, jeg gennem tiden har set).
Det geniale er hele deres koncept med Grindhouse, der jo uden tvivl er den smukkeste 'homeage' i filmens historie. Grindhouse er udarbejdet til mindste detalje fra filmplakaterne til forfilmene, og det er skønt at iagttage det. At T og R tør at gå sådan imod Hollywood og hylde de film, som var så forbudte, er et glimrende rebelsk udråbstegn i filmens historie - at de så også får en stak hmm ret så kendte skuespillere med, gør selvironien endnu mere sød!
Man er nødt til at have humor og måske også en smule indsigt i selve Grindhouse-projektet, for at kunne forstå intentionerne og genialiteten bag Planet Terror (og Death Proof). For hvis ikke man har nogle af delene, jamen så vil man ikke få noget som helst ud af filmen og den vil gå i glemmebogen hos den pågældende person, og det fortjener filmen ganske enkelt ikke! Jeg kan derfor ikke skrue ned for min entusiasme i min anmeldelse, da Planet Terror og Grindhouse står for alt det, jeg elsker ved film.
Efter at have set Death Proof har jeg fordybet mig meget i deres [Tarantino og Rodriguez] fælles playground-projekt, Grindhouse. Det er efter min mening den bedste idé, der længe er blevet udstedt fra Hollywood. Og alligevel ikke Hollywood, da T og R med Grindhouse hylder de film, som der i 60erne og 70ernes Hollywood ikke var plads til, nemlig de såkaldte exploitation-film. Derfor blev der oprettet forskellige små drive-in biografer, de såkaldte grindhouses, som døgnet rundt viste forskellige b-film uden hæmninger. Disse film udgjorde en stor del af T og R's ungdom, og det er også deres udgangspunkt for at have lavet Grindhouse. Resultat: Svimlende cool!
------SPOILERS KAN I NÆSTE AFSNIT FOREKOMME FOR NOGLE----------------------------------------------
En flok soldater bliver efter en mission i Afghanistan smittet med en yderst giftig smittevirus. De kontakter derfor en videnskabsmand, som vil sælge dem et inhaleringsmiddel (i filmen bl.a. referet som the shit og videnskabeligt DC-2), som kan nedtone smitten. I løbet af 15 minutters siden i biografsalen, flyder det så med smittede borgere (zombier) og tonsvis af blod. Dertil kommer også nogle indflettede handlinger, og så er der ellers bare fart på. Filmen indeholder både de Russ Meyer'ske babes og nærmest Sergio Leone-agtige helte og skurke, blandt andet den mystiske El Wray (Freddy Rodriguez), barejeren J.T (Jeff Fahey) og den karismatiske leutanent Muldoon (Bruce Willis), og især filmens klart sejeste figur, Cherry Darling som spilles af Rose McGowan (har fået nyfunden respekt for den tøs efter Grindhouse!!!). Jamen, jeg kunne blive ved med at nævne resten skuespillercastet, det er bare lige i øjet. Skuespillerpræstationerne kommer nærmest til at have en symbolsk betydning for filmen, en slags metynomi i Grindhouse-universet; det er ikke kun effekterne og plakaterne, der udarbejdet til mindste detalje.
Handlingen er (som også kommenteret her på siden og medierne) fløjtende simpel og nærmest ligegyldig - der er en flok zombier løs, som kværner og flænser alt det menneskekød, de kan komme i nærheden af. En lille skare overlevende beslutter sig for at flygte, og undervejs dræbe disse bestialske 'living deads'. Det er faktisk det - som taget ud fra en vakseægte exploitationfilm. Men det er alt andet end handlingen, der er så genialt gennemført i filmen. Billedkvaliteten (som efter min mening) er endnu mere skrattende (og smeltende!), slidt og cigaretbrændt end i Death Proof, hvilket er med til at skabe den rette b-films steming - ja, man glemmer nærmest at man sidder i en biografsal, og fornemmer at man faktisk er på en nedslidt plads i sted i Texas og ser filmen. På et tidspunkt under en lummer sexscene, brænder filmrullen endda sammen ved det så forsvundne klimaks, og først efter tyve sekunder med en undskyldning for den manglende filmrulle, føres publikum ind i handlingen igen, hvor J.T's bar er ved at brænde sammen - der er atter panik! Effekter og steminger er der altså nok af! Og det bliver jo bare mere vidunderligt med alt det blod, der flyder og de nærmest overdrevne eksplosioner.
Grindhouse er altså den bedste pastiche (men også bare blandt min topfilm), jeg nogensinde har set! Det er synd, at filmene er blevet så misforstået og overfortolket af mange biografgængere. Floppet i USA medførte, at T og R's reelle Grindhouse-koncept blev smadret. Filmene skulle nemlig vises lige efter hinanden, blot sepereret af nogle fake trailers... Goddamn ærgeligt, siger jeg bare! Men de bliver heldigvis udgivet på DVD, og lur mig, om nok ikke får the whole package med der. Det er så den nye ting, jeg glæder mig til.
Der er ikke andet at sige, at filmene allerede er godt på vej til at blive kultklassikere. Flere anmeldere har dog pointetert, at Death Proof lige er klassen over Planet Terror. Det er selvfølgelig også smag og behag og måske også en mere akademisk tilgang. For Death Proof er mere elegant, og slutningen er også mere overraskende end i Planet Terror. Men til forskel for Tarantino, virker det som om at Rodriguez gør det, som han fuldstændig har lyst til, han tager ikke hensyn til noget eller nogen, det er Sin City på ren adrenalin (og i rigtige farver) og det er jeg mere end bare begejstret for, jamen det er indbegrebet af COOL! Tarantino virker som en gentleman i forhold til drengerøven Rodriguez (helikopter-slagte-scenen er en af de smukkeste scener, jeg gennem tiden har set).
Det geniale er hele deres koncept med Grindhouse, der jo uden tvivl er den smukkeste 'homeage' i filmens historie. Grindhouse er udarbejdet til mindste detalje fra filmplakaterne til forfilmene, og det er skønt at iagttage det. At T og R tør at gå sådan imod Hollywood og hylde de film, som var så forbudte, er et glimrende rebelsk udråbstegn i filmens historie - at de så også får en stak hmm ret så kendte skuespillere med, gør selvironien endnu mere sød!
Man er nødt til at have humor og måske også en smule indsigt i selve Grindhouse-projektet, for at kunne forstå intentionerne og genialiteten bag Planet Terror (og Death Proof). For hvis ikke man har nogle af delene, jamen så vil man ikke få noget som helst ud af filmen og den vil gå i glemmebogen hos den pågældende person, og det fortjener filmen ganske enkelt ikke! Jeg kan derfor ikke skrue ned for min entusiasme i min anmeldelse, da Planet Terror og Grindhouse står for alt det, jeg elsker ved film.
20/07-2007
