Very small talk
3.0
Jim Jarmusch begyndte optagelserne til denne film i 1986. "Coffee and Cigarettes" består af en række små scener med mennesker, der sidder på cafeer eller lignende, drikker kaffe og snakker. De første tre klip har tidligere været udsendt som selvstændige kortfilm, og måske skulle Jarmusch bare have stoppet projektet dér, for 10 år siden.
Selv om klippene er hyggelige i deres ekstremt tilbagelænede Jarmusch-stemning, kan jeg nemlig ikke rigtig se, hvad jeg skal bruge denne film til. Det gennemgående emne synes at være smalltalk; forskellige vinkler på, hvordan mennesker konverserer over en kop kaffe. Jarmusch har et fantastisk øje for detaljerne, men alligevel blev det for kedeligt og pointeløst for min smag. Det var som at se et halvanden time langt stykke installationskunst.
En del af problemet er, at de bedste klip kommer til sidst. Især det næstsidste med Bill Murray samt GZA og RZA fra Wu-Tang Clan er virkelig morsomt, men der har filmen altså været trukket meget længe.
Jarmusch har tidligere lavet blændende film om formålsløshed og fremmedgørelse. Hans fremragende filmskolefilm "Permanent Vacation" og den mesterlige spillefilmsdebut "Stranger Than Paradise". Han burde have ladet det ligge der, når han ikke havde noget bedre at komme tilbage til emnet med.

22/07-2007