Zach Braffs ankomst
4.0
Zach Braff blev udråbt som ét af amerikansk films største unge talenter efter "Garden State", som han skrev, instruerede og selv spillede hovedrollen i. Filmen handler om en ung skuespiller, som kommer hjem til sin mors begravelse og for første gang konfronterer nogle alvorlige sår fra barndommen.
Det lyder dystert og nu-skal-vi-krænge-følelser-ud-agtigt, men filmens virkelige historie er forelskelsen mellem den indelukkede Braff og en cirka lige så mærkelig, men udadvendt pige (Natalie Portman i endnu en stærkt spillet rolle). "Garden State" handler om tunge ting som at tage ansvaret for sit eget liv, men den har en sprudlende humor og livsglæde, som gør det til en yderst charmerende historie.
Filmens lilleby i New Jersey er et sært sted med mystiske mennesker, som giver mange morsomme scener, og Zach Braff skriver en glimrende dialog - både naturlig og med et glimt i øjet. Som helhed er filmen dog en smule ujævn. Der er lidt for meget særhed bare for at være sær, og ikke helt balance mellem sjov og alvor. Men "Garden State" er en dejlig lille sag, som i øvrigt også viser, at manden kan instruere skuespillere - ud over Portman falder Peter Sarsgaard i øjnene som Braffs bedste ven. Og soundtracket med tilbagelænet, groovy pop passer perfekt til filmens stemning.
Zach Braff er uden tvivl et kæmpetalent. Det bliver spændende at se, om han er en Edward Burns, en Matt Damon eller en Woody Allen.

22/07-2007