// Gibsons fattige adrenalinskud til folket //
3.0
Eftersom butcher2 pretty much stod alene med sin mening, bliver jeg nødt til at markere. Udover effekterne og billedsiden er der stort set ikke noget at komme efter! Så er folk advaret...
Filmen indledes med et citat, som siger at en stor civilisation først kan erobres udefra, når den har ødelagt sig selv indefra, hvilket jo så indsigtsfuldt påpeger den snarlige spanske invasion af mayaerne og deres egen indbyrdes kamp, som filmens hovedperson Jaguar Paw kommer til at stå midt i. BTW, bevæger Gibson sig længere og længere væk fra citatet i løbet af filmen.
Selv er jeg stor tilhænger af, at en god film underholder sit publikum, men der skal være en vis symmetri mellem indhold og bare underholdningen, så det går op i en højere enhed. Apocalypto er dødunderholdende og alligvel kedede jeg mig ihjel - og det er et af filmens paradokser, for selvom der er tjubang på hele tiden, bliver det i sidste ende bare et portræt af John Rambo på adrenalin i det 16. århundrede. Det bliver et virvar af brutale scener, som man egentlig funderer over, hvorfor Gibson har penslet sådan ud. Og det eneste rimelig argument, jeg sådan kan finde er æstetikken. 'Gu er det flot!' siger man til sig selv og sekundet efter tænker man blot 'Nåh okay, det var så det...! Hovsa, nu kommer der såmændt en scene magen til'. For selvom filmen viser en brutal tilværelse med vold og nærmest den nære apokalypse, virker det dumt, at Jaguar Paws kone efter flere dage i et hul føder et barn, og stadig ligner en sminket model: det stinker stadigvæk af Hollywood! Og selvom Jaguar Paw bliver beskudt med bue og pil og løber nærmest 5000 km, formår han dagen efter at undslippe en jaguar. Dette er nok det værste filmstunt siden Jack Black undslap en flok dinosauere med et kamera fra 30erne på skuldrene (King Kong).
Filmen er som Braveheart uden filmens historiske betydning, og The Passion uden dens spiritualitet. Selvom disse elementer også halter i de to film, understreges alligevel en form for beundringsværdi martyrdom, som mangler i Apocalypto. Og det er i det hele taget svært at finde ud af, hvad Gibson vil med Apocalypto. Påstår han, at mayaerne ville have besejret spanierne, hvis der havde været enighed i befolkningen? Det virker urealistisk, da de ville have tabt til spaniernes teknologi, våbnene. Påstår han måske, at mayaerne er som amerikanerne i dag, kæmpende imod dem selv men truet af terrorister uden for landets grænser? Det må altså betyde, at spanierne må være terroristerne, ikke? Spanierne, der indførte kristendommen, som Gibson jo selv er mere end bare tilhænger af.
Jeg tvivler dog, at Gibson har tænkt så langt, da han mest af alt har travlt med at sende Jaguar Paw på en vild og blodig jagt, som ser utrolig flot (og sminket) ud, men som alligevel er forgæves, både på det historiske og filmiske plan.
Filmen indledes med et citat, som siger at en stor civilisation først kan erobres udefra, når den har ødelagt sig selv indefra, hvilket jo så indsigtsfuldt påpeger den snarlige spanske invasion af mayaerne og deres egen indbyrdes kamp, som filmens hovedperson Jaguar Paw kommer til at stå midt i. BTW, bevæger Gibson sig længere og længere væk fra citatet i løbet af filmen.
Selv er jeg stor tilhænger af, at en god film underholder sit publikum, men der skal være en vis symmetri mellem indhold og bare underholdningen, så det går op i en højere enhed. Apocalypto er dødunderholdende og alligvel kedede jeg mig ihjel - og det er et af filmens paradokser, for selvom der er tjubang på hele tiden, bliver det i sidste ende bare et portræt af John Rambo på adrenalin i det 16. århundrede. Det bliver et virvar af brutale scener, som man egentlig funderer over, hvorfor Gibson har penslet sådan ud. Og det eneste rimelig argument, jeg sådan kan finde er æstetikken. 'Gu er det flot!' siger man til sig selv og sekundet efter tænker man blot 'Nåh okay, det var så det...! Hovsa, nu kommer der såmændt en scene magen til'. For selvom filmen viser en brutal tilværelse med vold og nærmest den nære apokalypse, virker det dumt, at Jaguar Paws kone efter flere dage i et hul føder et barn, og stadig ligner en sminket model: det stinker stadigvæk af Hollywood! Og selvom Jaguar Paw bliver beskudt med bue og pil og løber nærmest 5000 km, formår han dagen efter at undslippe en jaguar. Dette er nok det værste filmstunt siden Jack Black undslap en flok dinosauere med et kamera fra 30erne på skuldrene (King Kong).
Filmen er som Braveheart uden filmens historiske betydning, og The Passion uden dens spiritualitet. Selvom disse elementer også halter i de to film, understreges alligevel en form for beundringsværdi martyrdom, som mangler i Apocalypto. Og det er i det hele taget svært at finde ud af, hvad Gibson vil med Apocalypto. Påstår han, at mayaerne ville have besejret spanierne, hvis der havde været enighed i befolkningen? Det virker urealistisk, da de ville have tabt til spaniernes teknologi, våbnene. Påstår han måske, at mayaerne er som amerikanerne i dag, kæmpende imod dem selv men truet af terrorister uden for landets grænser? Det må altså betyde, at spanierne må være terroristerne, ikke? Spanierne, der indførte kristendommen, som Gibson jo selv er mere end bare tilhænger af.
Jeg tvivler dog, at Gibson har tænkt så langt, da han mest af alt har travlt med at sende Jaguar Paw på en vild og blodig jagt, som ser utrolig flot (og sminket) ud, men som alligevel er forgæves, både på det historiske og filmiske plan.
22/07-2007
