Gennemsnitsdansker på glatis
4.0
Per Fly's filmatiserede indbegreb af danskerne og deres symptomer i forskellige socialklasser når, efter sine kompetente udfoldelser i "Bænken" og "Arven", sin afslutning i "Drabet" - et drama om den lille, passive dansker i middelklassens terræn.
Og middelklassen er bestemt ikke noget dumt sted at runde af. Faktisk er det et glimrende træk fra Per Fly først at give os underklassedrankeren Kaj og overklasseløget Christoffer, og bagefter opfylde begges drømme om "et helt normalt liv". Det er nemlig det vi bliver introduceret for i den rutinetrætte gennemsnitsdansker (eller noget nær), Carsten, der dog ikke rigtig er tilfreds med sin lille "almindelige" tilværelse og føler sig fastkørt i sine ordinære rammer. Han mangler intim og kærlig omgang med sin kone, hvilket mere eller mindre afhjælpes med en ung elskerinde, han mangler fornyelse og som han selv udtrykker det, mangler han noget at kæmpe for.
Det får han dog masser af da elskerinden Pil - der beskæftiger sig som oprører og aktivist - under en tyveriaktion konfronteres af en politibetjent og med fuldt overlæg ender med slå ham ihjel, og ikke længe efter er hun og hendes medskyldige er i fedtefadet. Carsten må hurtig tilsidesætte sit tidligere ”harmløse” erhverv som ægtemand og hjælpe Pil med at undvige en dom for det drab hun har begået.
Og det er her omvæltningen ligger. Omvæltningen der også i ”Bænken” og ”Arven” satte Kaj og Christoffer i prøvelser og i situationer hvor deres valg definerer dem som mennesker gennem Per Flys film. Igen har Fly udtænkt denne med omhu og igen gør vores hovedrolleindehaver, som her er Jesper Christensen, en mageløs indsats og vinder, de foregående film tro, vores fulde interesse, sympati og ubestridte indlevelse.
"Drabet" er dog langt fra så god en film som sine forgængere. Troværdigheden er ikke altid lige skudsikker og særligt hen mod historiens sidste akt bliver alt, alt for meget skåret ud i let forståelige stykker pap. Men den er ikke desto mindre ganske seværdig. Både for at opleve Per Flys atter imponerende og medrivende måde at støbe et alvorsfuldt stykke film sammen, men i ligeså høj grad for at opleve en klar og temastærk fortælling om idealisten, der stræber mod solen og brænder sig, og om det lille menneskes ubehjælpelige tendenser til begær og overmodighed.
Og middelklassen er bestemt ikke noget dumt sted at runde af. Faktisk er det et glimrende træk fra Per Fly først at give os underklassedrankeren Kaj og overklasseløget Christoffer, og bagefter opfylde begges drømme om "et helt normalt liv". Det er nemlig det vi bliver introduceret for i den rutinetrætte gennemsnitsdansker (eller noget nær), Carsten, der dog ikke rigtig er tilfreds med sin lille "almindelige" tilværelse og føler sig fastkørt i sine ordinære rammer. Han mangler intim og kærlig omgang med sin kone, hvilket mere eller mindre afhjælpes med en ung elskerinde, han mangler fornyelse og som han selv udtrykker det, mangler han noget at kæmpe for.
Det får han dog masser af da elskerinden Pil - der beskæftiger sig som oprører og aktivist - under en tyveriaktion konfronteres af en politibetjent og med fuldt overlæg ender med slå ham ihjel, og ikke længe efter er hun og hendes medskyldige er i fedtefadet. Carsten må hurtig tilsidesætte sit tidligere ”harmløse” erhverv som ægtemand og hjælpe Pil med at undvige en dom for det drab hun har begået.
Og det er her omvæltningen ligger. Omvæltningen der også i ”Bænken” og ”Arven” satte Kaj og Christoffer i prøvelser og i situationer hvor deres valg definerer dem som mennesker gennem Per Flys film. Igen har Fly udtænkt denne med omhu og igen gør vores hovedrolleindehaver, som her er Jesper Christensen, en mageløs indsats og vinder, de foregående film tro, vores fulde interesse, sympati og ubestridte indlevelse.
"Drabet" er dog langt fra så god en film som sine forgængere. Troværdigheden er ikke altid lige skudsikker og særligt hen mod historiens sidste akt bliver alt, alt for meget skåret ud i let forståelige stykker pap. Men den er ikke desto mindre ganske seværdig. Både for at opleve Per Flys atter imponerende og medrivende måde at støbe et alvorsfuldt stykke film sammen, men i ligeså høj grad for at opleve en klar og temastærk fortælling om idealisten, der stræber mod solen og brænder sig, og om det lille menneskes ubehjælpelige tendenser til begær og overmodighed.
24/07-2007
