Menneskelige spøgelser
4.0
Asger Leths dokumentarfilm er et spændende, forførende og ikke mindst tankevækkende kig på Haitis slum Cite Soleil, der af EU er "kåret" som verdens farligste sted.
Vi følger de to Chimeres-bandeledere (og brødre) 2pac og Bily, der passer deres job som skraldemænd for præsident Artastide, hvis præsidenten møder modstand er det i disse brødres hænder at sikre at modstanden bliver knust hårdhændet, mens han i medierne selvfølgelig tager den dybeste afstand for Chimeres' ugerninger.
Ghosts Of Cite Soleil er flot og intenst filmet, og mange gange undervejs tænker man på hvordan Asger Leth kunne lave dette afslørende portræt uden at blive skudt en kugle for panden. Med hårde og tunge hip-hop beats i baggrunden følger man de to hidsige brødres daglige gøremål, og på trods af deres utiltalende væsen bliver der skabt en vis sympati for de ringe vilkår alle menneskerne i Haitis ghetto har, og man følger intresseret og engageret med fra første til sidste billede.
Når filmen alligevel ikke kommer helt op at ringe er det fordi jeg blev i tvivl om hvad Asger Leths mål er med denne dokumentar. Er den et politisk budskab, en stiløvelse eller en personlig udfordring eller en helt tredje ting?
Godt nok bliver man klar over hvilke frygtelige forhold Cite Soleils beboere lever under, men hvad så? Bydelen kan jo ikke reddes, hvilket jeg også synes bliver vist op til flere gange i filmen.
Men Leth har uden tvivl lavet en både informativ, spændende og underholdende dokumentarfilm, ingen tvivl om det, men måske skulle hans næste projekt være noget mindre ambitiøst (og måske mindre farligt?)
Vi følger de to Chimeres-bandeledere (og brødre) 2pac og Bily, der passer deres job som skraldemænd for præsident Artastide, hvis præsidenten møder modstand er det i disse brødres hænder at sikre at modstanden bliver knust hårdhændet, mens han i medierne selvfølgelig tager den dybeste afstand for Chimeres' ugerninger.
Ghosts Of Cite Soleil er flot og intenst filmet, og mange gange undervejs tænker man på hvordan Asger Leth kunne lave dette afslørende portræt uden at blive skudt en kugle for panden. Med hårde og tunge hip-hop beats i baggrunden følger man de to hidsige brødres daglige gøremål, og på trods af deres utiltalende væsen bliver der skabt en vis sympati for de ringe vilkår alle menneskerne i Haitis ghetto har, og man følger intresseret og engageret med fra første til sidste billede.
Når filmen alligevel ikke kommer helt op at ringe er det fordi jeg blev i tvivl om hvad Asger Leths mål er med denne dokumentar. Er den et politisk budskab, en stiløvelse eller en personlig udfordring eller en helt tredje ting?
Godt nok bliver man klar over hvilke frygtelige forhold Cite Soleils beboere lever under, men hvad så? Bydelen kan jo ikke reddes, hvilket jeg også synes bliver vist op til flere gange i filmen.
Men Leth har uden tvivl lavet en både informativ, spændende og underholdende dokumentarfilm, ingen tvivl om det, men måske skulle hans næste projekt være noget mindre ambitiøst (og måske mindre farligt?)
24/07-2007
