I skjul bag kameraerne
4.0
*spoilers*
Den første af tre film under konceptet The Advance Party, der er udtænkt af von Trier og Zentropa. Ideen er, at tre debuterende spillefilmsinstruktører skal lave en film med de samme karakterer - ikke nødvendigvis de helt samme personer, men personer med de samme karaktertræk, efter oplæg fra Lone Scherfig og Anders Thomas Jensen. Filmene skal indspilles for mindre budgetter i Skotland.
"Red Road" er lavet af engelske Andrea Arnold, der kommer med en Oscar for bedste kortfilm i bagagen. Hun har formet oplægget om til en stille, stemningsfuld film om ensomhed og sorg, hvor hovedpersonen er en kvinde, der mistede mand og barn i en trafikulykke nogle år tidligere. Ved historiens start har hun lukket sig inde i sig selv, betragter kun verden gennem sit arbejde som operatør af byens overvågningskameraer, har en passionsløs affære med en gift mand og forsøger at undgå de mennesker, som før betød noget for hende. Men hun vågner op af døsen, da hun en dag ser spritbilisten, der kørte hendes familie ihjel, på ét af sine kameraer.
"Red Road" er derfra en subtilt fortalt, menneskeklog historie om, hvordan hovedpersonen åbner sig og møder både sorg, vrede, hævnlyst og medfølelse på sin vej til at komme bedre overens med fortiden. Kate Dickie er virkelig god i hovedrollen, og hendes senede, markerede træk hjælper til at give et fascinerende billede af en kvinde, der er fortabt i sorgen. Tony Curran er også rigtig god i filmens anden hovedrolle, hvor han skaber et nuanceret, sympatisk og meget britisk portræt af et fjollehoved, der kom til at køre to mennesker ned.
Andrea Arnolds afdæmpede instruktion fungerer ligeledes fint - "Red Road" er holdt i en gennemført grådyster tone, som matcher de triste Glasgow-slumkvarterer, den foregår i. Den er dog også langtrukken og bevidst gådefuld i stilen, så det er ikke en film for enhver smag - men hvis man har tålmodigheden til den slags, er det svært at lade være med at blive grebet af denne begavede lille historie.
Jeg glæder mig til at se, hvilke historier Morag McKinnon og Mikkel Nørgaard kan få ud af det samme oplæg.
Den første af tre film under konceptet The Advance Party, der er udtænkt af von Trier og Zentropa. Ideen er, at tre debuterende spillefilmsinstruktører skal lave en film med de samme karakterer - ikke nødvendigvis de helt samme personer, men personer med de samme karaktertræk, efter oplæg fra Lone Scherfig og Anders Thomas Jensen. Filmene skal indspilles for mindre budgetter i Skotland.
"Red Road" er lavet af engelske Andrea Arnold, der kommer med en Oscar for bedste kortfilm i bagagen. Hun har formet oplægget om til en stille, stemningsfuld film om ensomhed og sorg, hvor hovedpersonen er en kvinde, der mistede mand og barn i en trafikulykke nogle år tidligere. Ved historiens start har hun lukket sig inde i sig selv, betragter kun verden gennem sit arbejde som operatør af byens overvågningskameraer, har en passionsløs affære med en gift mand og forsøger at undgå de mennesker, som før betød noget for hende. Men hun vågner op af døsen, da hun en dag ser spritbilisten, der kørte hendes familie ihjel, på ét af sine kameraer.
"Red Road" er derfra en subtilt fortalt, menneskeklog historie om, hvordan hovedpersonen åbner sig og møder både sorg, vrede, hævnlyst og medfølelse på sin vej til at komme bedre overens med fortiden. Kate Dickie er virkelig god i hovedrollen, og hendes senede, markerede træk hjælper til at give et fascinerende billede af en kvinde, der er fortabt i sorgen. Tony Curran er også rigtig god i filmens anden hovedrolle, hvor han skaber et nuanceret, sympatisk og meget britisk portræt af et fjollehoved, der kom til at køre to mennesker ned.
Andrea Arnolds afdæmpede instruktion fungerer ligeledes fint - "Red Road" er holdt i en gennemført grådyster tone, som matcher de triste Glasgow-slumkvarterer, den foregår i. Den er dog også langtrukken og bevidst gådefuld i stilen, så det er ikke en film for enhver smag - men hvis man har tålmodigheden til den slags, er det svært at lade være med at blive grebet af denne begavede lille historie.
Jeg glæder mig til at se, hvilke historier Morag McKinnon og Mikkel Nørgaard kan få ud af det samme oplæg.
28/07-2007
