Et pund kød

3.0
Den griske jøde Shylock er Shakespeares mest kontroversielle karakter. Fordi hans gerrighed og usympatiske natur bliver direkte koblet til, at han er jøde. Al Pacino spiller rollen flot i denne filmatisering, men det ændrer ikke ved, at Shakespeares skuespil grundlæggende er mere end småracistisk.

Plottet er ellers fint: En venetiansk adelsmand, der foragter jøder, bliver nødt til at låne penge af Shylock, der som pant kræver et pund af adelsmandens kød og stædigt trækker ham i retten, da gælden forfalder. Men skuespillet er afgjort ikke blandt Shakespeares bedste, blandt andet fordi der bliver blandet romantisk forviklingskomedie ind i en ellers gusten historie. Og sproget er mindre inspireret end i mange af hans andre værker.

Hvis jeg havde været instruktør-forfatter Michael Radford, ville jeg have øvet vold mod Shakespeare og skåret skuespillet kraftigt til. Nu virker det næsten påfaldende, at en del af replikkerne er blevet bevaret. Radford har ellers forsøgt at dreje historien fra det småracistiske udgangspunkt over mod at handle om racisme (det var ikke sjovt at være jøde dengang). Og han har tilføjet nogle klare homoseksuelle antydninger, som nok ikke var der hos Shakespeare. På den led er det en virkelig interessant Shakespeare-filmatisering. Men god er den ikke, for forlægget er ikke så heldigt, og filmen lunter gumpetungt af sted uden charme eller drama.

"The Merchant of Venice" er ellers en nydelig visualisering af Venedig i det 16. århundrede. Pacino er som nævnt rigtig god, og Lynn Collins imponerer som historiens kvindelige hovedrolle, den skønne Portia. Men derudover er det her en underlig størrelse.
Købmanden i Venedig