Alle gode argumenter for fri abort
6.0
Mike Leighs Guldløve-vinder handler om en engelsk husmor, der knokler løs i flere forskellige job, holder sammen på sin familie og løser alle problemer med "I'll put the kettle on". Hun er det sødeste lille væsen, som hjælper alt og alle, herunder også piger, der har brug for en abort. Og eftersom det foregår i 1950, er det sidste stærkt ulovligt.
"Vera Drake" er en uhyggeligt præcis miljøskildring. Man føler sig fuldstændig i arbejderklassens London i 1950 med små, trange huse uden lys, brunt interiør, triste gader, rationering, te, sortbørshandel, cockney-accent og overfladisk konversation. Imelda Staunton er forrygende som Vera, men alle i den her film spiller blændende. Mike Leigh er en fantastisk dygtig personinstruktør.
Den første lange del af filmen går med hverdagsskildringen. Det charmerende højdepunkt er den småsære datters forelskelse i en familieløs mand, som Vera har mødt på gaden og taget sig af (i den forbindelse er der en utroligt overbevisende scene med snak om at miste familie og venner under krigen).
Langsomt kommer abort dog mere og mere i fokus, og da Vera bliver opdaget og arresteret, drejer filmen over i hardcore tåreperser. For det er simpelt hen så sørgeligt og uretfærdigt. Skildringen af, hvordan familien har svært ved at fatte, hvad der sker, og hvordan de ikke kan klare sig uden Vera, er benhård og hjertegribende.
Hvis jeg skal kritisere "Vera Drake" for noget, er det, at den er meget langsom sine steder. Og det er bestemt en film, man skal være i humør til at se. Men jeg blev virkelig rørt af denne film, som tilmed har noget meget kontant på hjerte. For "Vera Drake" får på ekstremt overbevisende vis fyret samtlige gode argumenter for fri abort af på sine 125 minutter.
"Vera Drake" er en uhyggeligt præcis miljøskildring. Man føler sig fuldstændig i arbejderklassens London i 1950 med små, trange huse uden lys, brunt interiør, triste gader, rationering, te, sortbørshandel, cockney-accent og overfladisk konversation. Imelda Staunton er forrygende som Vera, men alle i den her film spiller blændende. Mike Leigh er en fantastisk dygtig personinstruktør.
Den første lange del af filmen går med hverdagsskildringen. Det charmerende højdepunkt er den småsære datters forelskelse i en familieløs mand, som Vera har mødt på gaden og taget sig af (i den forbindelse er der en utroligt overbevisende scene med snak om at miste familie og venner under krigen).
Langsomt kommer abort dog mere og mere i fokus, og da Vera bliver opdaget og arresteret, drejer filmen over i hardcore tåreperser. For det er simpelt hen så sørgeligt og uretfærdigt. Skildringen af, hvordan familien har svært ved at fatte, hvad der sker, og hvordan de ikke kan klare sig uden Vera, er benhård og hjertegribende.
Hvis jeg skal kritisere "Vera Drake" for noget, er det, at den er meget langsom sine steder. Og det er bestemt en film, man skal være i humør til at se. Men jeg blev virkelig rørt af denne film, som tilmed har noget meget kontant på hjerte. For "Vera Drake" får på ekstremt overbevisende vis fyret samtlige gode argumenter for fri abort af på sine 125 minutter.
01/08-2007
