Boooring!
1.0
Jeg forventede at få søberomantik, men da ikke søberomantik i slowmotion! Basalt set bør nogen fortælle Andrew Lloyd Webber, at plottet i hans musical ikke hænger sammen, men det er ikke det største problem i Joel Schumachers filmatisering.
Det er derimod, at Schumacher og Lloyd Webber tror, at man bare kan overføre teatrets virkemidler til film. En musical opført live er næsten 100% afhængig af musikken til at skabe dramatik, men det spiller ikke på film. Kun første gang Fantomets tema drøner igennem på orgel, rykker det, som det skal. Og det er altså ikke mere end et par minutter inde i filmen. Resten af tiden af billederne så godt som statiske, mens aktørerne synger. Det er en imponerende røvkedelig tudefjæs-oplevelse at se den sarte heltinde og den vattede helt synge intenst til hinanden i nærbilleder med blødt lys. Jeg kom aldrig i nærheden af at føle noget for karaktererne.
Der findes masser af gode filmmusicals, men de bruger netop billedsiden til at skabe dynamik. I denne film sker det kun én gang - i nummeret "Masquerade", som er et flot højdepunkt i en ellers død film.
"The Phantom of the Opera" er egentlig superflot. Der er gjort utroligt meget ud af kulisserne. Men det giver faktisk bagslag, for når man ser de superlækre kulisser sammen med den supersløve handling, understreger de bare, at filmen kan opsummeres i to ord: Monumentalt ringe.
Det er derimod, at Schumacher og Lloyd Webber tror, at man bare kan overføre teatrets virkemidler til film. En musical opført live er næsten 100% afhængig af musikken til at skabe dramatik, men det spiller ikke på film. Kun første gang Fantomets tema drøner igennem på orgel, rykker det, som det skal. Og det er altså ikke mere end et par minutter inde i filmen. Resten af tiden af billederne så godt som statiske, mens aktørerne synger. Det er en imponerende røvkedelig tudefjæs-oplevelse at se den sarte heltinde og den vattede helt synge intenst til hinanden i nærbilleder med blødt lys. Jeg kom aldrig i nærheden af at føle noget for karaktererne.
Der findes masser af gode filmmusicals, men de bruger netop billedsiden til at skabe dynamik. I denne film sker det kun én gang - i nummeret "Masquerade", som er et flot højdepunkt i en ellers død film.
"The Phantom of the Opera" er egentlig superflot. Der er gjort utroligt meget ud af kulisserne. Men det giver faktisk bagslag, for når man ser de superlækre kulisser sammen med den supersløve handling, understreger de bare, at filmen kan opsummeres i to ord: Monumentalt ringe.
01/08-2007
