Skjulte teenage-øjne
2.0
Teenage-udgave af Hitchcocks "Rear Window", hvor en ung fyr afsoner en dom i husarrest - med en elektronisk fodlænke omkring anklen, som betyder, at han ikke kan forlade hjemmet uden at alarmere politiet. For at slå tiden ihjel begynder han at udspionere sine naboer, og derved opdager han både de nye naboers lækre datter og en række detaljer, der giver mistanke om, at en anden nabo er en eftersøgt seriemorder.
"Disturbia" bliver på den måde en besynderlig blanding af ungdomsfilm i bedste useriøse 80'er-stil og seriemorder-thriller. På den ene side har den en masse klassiske ungdomskomedie-træk som uforstående forældre, træls skole, irriterende møgunger i nabolaget og den søde pige, der flytter ind. På den anden side går den i hård thrillerstil med chokeffekter og manipulerende, skrækopbyggende kameraarbejde. Og filmen klipper hæmningsløst mellem de to stilarter, så det aldrig bliver klart, om den inderst inde er en let komedie eller spændingsfilm. Intentionen har muligvis været at lave en coming-of-age-historie med heltens overgang fra sorgfrit teenageliv til ansvarsfuldt voksenliv - men i så fald lykkes det ikke særlig godt. Jeg synes, "Disturbia" er en værre gang genrerod.
Shia LaBeouf gør det ellers o.k. i hovedrollen, hvor han viser den samme afslappede charme, som også kunne ses i "Transformers", og som har fået mange til at spå ham som én af fremtidens store stjerner. Derimod synes jeg, at Sarah Roemer er bedre til at være lækker end spille skuespil som naboens datter. Så er der mere gods i Carrie-Anne Moss som hovedpersonens mor - og i David Morse som den skumle nabo.
Teknisk set er "Disturbia" ganske vellavet, men netop fordi den ikke hænger særlig godt sammen i stil og stemning, er det ofte meget tydeligt, at den forsøger at manipulere med én. Trods det virker flere af chokeffekterne, men det er med en ubehagelig bismag af manglende respekt for publikum. "Disturbia" er i mine øjne et miskmask af en film, som sikkert kun vil underholde, men gør det på en billig baggrund. Også selv om der nok er en vis bund i dens pointe om, at folk primært forsøger at spille helte for at score hende den sexede pige inde ved siden af.
"Disturbia" bliver på den måde en besynderlig blanding af ungdomsfilm i bedste useriøse 80'er-stil og seriemorder-thriller. På den ene side har den en masse klassiske ungdomskomedie-træk som uforstående forældre, træls skole, irriterende møgunger i nabolaget og den søde pige, der flytter ind. På den anden side går den i hård thrillerstil med chokeffekter og manipulerende, skrækopbyggende kameraarbejde. Og filmen klipper hæmningsløst mellem de to stilarter, så det aldrig bliver klart, om den inderst inde er en let komedie eller spændingsfilm. Intentionen har muligvis været at lave en coming-of-age-historie med heltens overgang fra sorgfrit teenageliv til ansvarsfuldt voksenliv - men i så fald lykkes det ikke særlig godt. Jeg synes, "Disturbia" er en værre gang genrerod.
Shia LaBeouf gør det ellers o.k. i hovedrollen, hvor han viser den samme afslappede charme, som også kunne ses i "Transformers", og som har fået mange til at spå ham som én af fremtidens store stjerner. Derimod synes jeg, at Sarah Roemer er bedre til at være lækker end spille skuespil som naboens datter. Så er der mere gods i Carrie-Anne Moss som hovedpersonens mor - og i David Morse som den skumle nabo.
Teknisk set er "Disturbia" ganske vellavet, men netop fordi den ikke hænger særlig godt sammen i stil og stemning, er det ofte meget tydeligt, at den forsøger at manipulere med én. Trods det virker flere af chokeffekterne, men det er med en ubehagelig bismag af manglende respekt for publikum. "Disturbia" er i mine øjne et miskmask af en film, som sikkert kun vil underholde, men gør det på en billig baggrund. Også selv om der nok er en vis bund i dens pointe om, at folk primært forsøger at spille helte for at score hende den sexede pige inde ved siden af.
06/08-2007
